Minister: Udenlandske sygeplejersker må tage SOSU-job for at blive

De er her allerede. 

Sygeplejersker, læger og tandlæger fra tredjelande, der er rejst til Danmark, fordi de har faglige kompetencer, vi har brug for i det danske sundhedsvæsen. 

Men flere risikerer at måtte rejse hjem, når deres visum udløber, da de endnu ikke har opnået en såkaldt evalueringsansættelse på det danske arbejdsmarked. 

Det dilemma tog Folketingets Sundhedsudvalg op på et åbent samråd tirsdag, hvor sundhedsminister Sophie Løhde (V) besvarede spørgsmål fra Peder Hvelplund (EL).

- Baggrunden for samrådet er jo ret alvorlig. Det er dybt paradoksalt, at dygtige sundhedsprofessionelle, som allerede bor her, har lært sproget og bidrager til vores sundhedsvæsen, risikerer at blive sendt hjem, samtidig med at regeringen taler om at hente nye SOSU-assistenter fra Indien og Filippinerne, sagde Peder Hvelplund.

Et andet sted

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) anerkendte problemets alvor og understreger, at det "på ingen måde er ønskværdigt", hvis kvalificerede sundhedsprofessionelle ender med at rejse hjem.

- Sundhedsvæsenet står et bedre sted i dag. Vi kan rekruttere og fastholde flere sygeplejersker, ikke mindst som følge af trepartsaftalen med bedre løn og vilkår. Det betyder også, at efterspørgslen på sygeplejersker fra tredjelande ikke er lige så stor som tidligere, sagde hun.

Regeringen har ifølge ministeren iværksat en række initiativer for at hjælpe udenlandske kandidater i job.

For første gang er det blevet muligt for sygeplejersker fra tredjelande at tage arbejde som social- og sundhedsmedhjælpere. Det er en mulighed, som tidligere var blokeret af overenskomster, men som nu er åbnet via bl.a. positivlisten. Ifølge ministeren har omtrent 30 sygeplejersker benyttet sig af tilbuddet indtil videre. 

Samtidig er der afsat 10 mio. kr. til indsatser, der både skal opkvalificere og understøtte udenlandske sundhedspersoner i mødet med arbejdspladser og det danske samfund.

Sophie Løhde understregede desuden, at regeringen ønsker en mere behovsstyret tilgang til autorisationssystemet. Det betyder, at antallet af evalueringsansættelser i højere grad skal følge efterspørgslen i sundhedsvæsenet.

- Derfor forventer jeg, at kvoten lige nu er nul, fordi der aktuelt ikke er mangel på udenlandske sygeplejersker i Danmark, sagde hun.

En lang, usikker vej

Debatten om udenlandsk sundhedspersonale har stået på i flere år, men er med tiden blevet stadig mere aktuel i takt med, at presset på sundhedsvæsenet er steget. 

I 2024 viste tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at flere end 3.000 udenlandske sygeplejerskeuddannelser har fået dansk godkendelse siden 2019, men under ti procent af dem er kommet i job med autorisation. 

Det skyldes blandt andet, at vejen til hertil kan være både lang og usikker: Autorisationsprocessen kan tage år, mens omfattende dokumentationskrav får mange sager til at stå stille. Manglende evalueringsstillinger og uklare sprogkrav skaber desuden også praktiske problemer.

Derfor lancerede regeringen i marts en plan, der blandt andet indebærer et genindført sprogkrav, øget støtte til undervisning i fagsprog og kulturforståelse samt en kvoteordning, hvor optaget af sygeplejersker fra tredjelande tilpasses efter behovet. 

Men kritikerne peger på, at tiltagene ikke løser det akutte problem: De mange sygeplejersker, der allerede er her, risikerer at blive sendt ud af landet uden at have fået mulighed for at bidrage.