Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
- Hvis vi stemte for forslaget, ville det være at køre medarbejderne over. De formulerer ret godt, hvilke betænkeligheder de har ved forslaget, og hvordan de kunne tænke sig, det skal være, lød argumentet fra daværende S-borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard, da han i 2019 stemte nej til at indføre en whistleblowerordning.
Foto: Jens Nørgaard Larsen, Ritzau Scanpix

S nedstemte whistleblowerordning i Fredericia

I 2019 var en whistleblowerordning genstand for opmærksomhed i Fredericia, men blev ikke vedtaget. Set i bakspejlet kunne borgmesterskandalen måske være undgået.

FREDERICIA: Fredericia-sagen giver anledning til, at indenrigsminister Kaare Dybvad (S) undersøger, om man fra Christiansborg kan gøre mere for at sikre, at Fredericia-scenarier ikke udspiller sig i andre kommuner. Det mener Enhedslistens kommunalordfører, Jette Gottlieb.

Whistleblowerordningen har allerede været genstand for opmærksomhed i Fredericia. Helt bestemt i 2019, hvor partiets byrådsmedlem i Fredericia, Cecilie Roed Schultz, stillede forslag om at indføre en sådan nødråbs-ordning i kommunen.

- Om sagen kunne have været undgået, hvis Enhedslistens forslag om en whistleblower-ordning i Fredericia kommune fra 2019 var blevet vedtaget, er svært for mig at sige. Men jeg synes i hvert fald, at det er meget vigtigt, at vi får fokus på mulighederne for at medarbejdere, der oplever ulovlige beslutninger i den kommunale forvaltning kan få beskyttelse, hvis de vælger at råbe vagt i gevær, siger Jette Gottlieb nu.

Forslaget om ordningen havde opbakning fra V og DF. Altså alle partier pånær Nye Borgerlige og borgmesterpartiet S, der stemte imod forslaget med argumentet om, at medarbejdersiden ikke ønskede en sådan ordning.

Kunne modarbejde samarbejde og tillid

Beslutningen udsprang af et høringssvar, der lød, at en whistleblowerordning kunne "modarbejde det samarbejde og den tillid, som koncerntænkningen kalder på", og det blev på det tidspunkt ifølge daværende S-borgmester Jacob Bjerregaard den afgørende tunge på vægtskålen:

- Hvis vi stemte for forslaget, ville det være at køre medarbejderne over. De formulerer ret godt, hvilke betænkeligheder de har ved forslaget, og hvordan de kunne tænke sig, det skal være, sagde han dengang til Fredericia Dagblad.

Svaret kom fra kommunens Hoved-MED-udvalget og var underskrevet af fællestillidsrepræsentant og næstformand i udvalget, Helle Bang Andersen, der året forinden havde siddet med ved bordet, da hun, Jacob Bjerregaard og Tommy Abildgaard som de eneste var med til ansættelsen af kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.

Helle Bang Andersen skriver på vegne af medarbejderne, hvordan de ønsker at bruge det allerede etablerede system, fordi de er utrygge ved, at borgervejlederen skal vurdere, om sagen er relevant. Der er allerede "en bred vifte af ledere, tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter, den enkelte kan henvende sig til", hedder det også i høringssvaret.

"Rigtig ærgerligt"

Socialdemokratiets nej til ordningen undrede forslagsstilleren Cecilie Roed Schultz, fordi tre partier i byrådet syntes, det var en god idé, så hun kaldte udfaldet for "rigtig ærgerligt". Særligt fordi ordningerne var på vej frem i andre kommuner:

- Det er typisk socialdemokratiske kommuner, så det overraskede mig en smule, at socialdemokraterne ikke kunne se det som en fordel. Vi har haft store problemer med tilliden til systemet, blandt andet fra borgernes side. Det ville være et godt tiltag for at genopbygge tilliden, sagde hun til Fredericia Dagblad.

Eftefølgende bragte avisen en artikel, hvor det fremgår, at Jacob Bjerregaard opfordrer alle partier til at hjælpe med at skrue en ny ordning sammen på nogle andre præmisser, end dem EL havde foreslået. Den blev dog ikke til noget, før et enigt byråd i forbindelse med budget 2021 vedtog en whistleblowerordning, som også Socialdemokratiet bakker op om.

Ikke længere kommuners valg

Lige om hjørnet venter også et krav om whistleblowerordninger i danske kommuner. Et EU-direktiv trådte i kraft i januar, hvilket betyder, at whistleblowerordninger i offentlige myndigheder skal være trådt i kraft til næste år. I starten af 2020, hvor direktivet var vedtaget, var det dog kun 19 kommuner, der havde sagt ja til at indføre en whistleblowerordning. Det viste en opgørelse foretaget af Kommunen.dk.

Det springende punkt for flere kommuner er, hvorvidt ordningerne skaber mere mistillid end tillid. Det er dog ikke længere op til kommunerne at vurdere efter EU-direktivet, som nu fortolkes i et implementeresudvalg under Justitsministeriet.

EL's kommunalordfører Jette Gottlieb vil på baggrund af Fredericia-sagen bede indenrigsministeren om et overblik over, hvor mange kommuner, der har vedtaget en whistleblower-ordning, og om hvilke sager medarbejderne kan henvende sig med.

Læs mere om EU-direktivet samt om fordele og ulemper ved whistleblowerordningerne hos Kommunen.dk.