
Socialdemokraterne og SF har i dag fremlagt 'Fair løsning 2020'. I planen lægger partierne op til, at fremtidens store kommuner skal være styret af almindeligt flertal og have en enhedsforvaltning. Det fortæller Aarhus' borgmester Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.
Målet er et mere gennemsigtigt lokalt demokrati, hvor borgerne tydeligt kan se, hvem der har ansvaret for de beslutninger der træffes. Den nuværende model har været kraftigt kritiseret for at mudre det demokratiske billede i de større byer i Danmark.
Større gennemsigtighed
- En ny styreform vil være et væsentligt bidrag til udviklingen af det lokale demokrati. En model med enhedsforvaltning og en klar placering af det politiske ansvar vil give større gennemsigtighed og et mere levekraftigt lokalt demokrati, siger Nicolai Wammen.
Samtidig er det forventningen, at en ny styreform i de større byer vil kunne frigive ressourcer til kerneopgaven. Det vil ske gennem besparelser på de administrative områder, hvor magistratsstyreformen i dag skaber en lang række dobbeltfunktioner, som i den nye styreform vil kunne fjernes.
- Der er ingen tvivl om, at et opgør med magistratsstyret som vi kender det, vil frigive ressourcer fra administrationen, som i stedet kan bruges til at møde de udfordringer vi står overfor, som stor vækst kommunen. En ny styreform er i mine øjne en væsentlig forudsætning for, at vi i fremtiden kan skabe en endnu mere effektiv kommune, siger rådmand for Børn & Unge Jacob B. Johansen (S).
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.