
Nye tal viser, at iværksætteriet målt på regioner kun langsomt er ved at vende tilbage til niveauet før krisen. I regionerne Nordjylland, Sjælland og Syddanmark ligger etableringsraten i andet kvartal 2010 stadig en tredjedel under niveauet i andet kvartal 2007, mens iværksætteriet har lidt sværere ved at vinde fodfæste i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, oplyser DI.
Således er antallet af nyregistrerede selskaber i de to regioner faldet med omkring 40 pct. fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2011.
Men nyetablerede virksomheder skaber hovedparten af alle nye jobs, og derfor er det afgørende for væksten og velstanden, at vi har et stærkt iværksættermiljø i Danmark, lyder det fra chefkonsulent Sune K. Jensen, DI.
- Krisen understreger vigtigheden af, at vi fortsat arbejder for at skabe de bedste vækstbetingelser for iværksætterne, så vi både får flere iværksættere, der tager springet og starter egen virksomhed, men især at vi får flere iværksættere, som kommer ind i et vækstforløb, siger Sune K. Jensen, der peger på, at man kommunalt og regionalt forsat skal arbejde med at styrke samspillet mellem de lokale erhvervskontorer og de regionale Væksthuse.
- Derudover er det også vigtigt, at de overordnede rammevilkår er i orden. Det gælder f.eks. adgang til kvalificeret arbejdskraft, velfungerende infrastruktur og lave skatter og afgifter, siger Sune K. Jensen.
Samtlige regioner blev hårdt ramt på iværksætteriet af krisen i 2008, viser opgørelsen over nyregistrerede selskaber. At det gik værst ud over Region Midtjylland og Region Hovedstaden skyldes blandt andet regionernes forskellige branchesammensætning. For eksempel gik krisen hårdt ud over it- og biotekvirksomhederne i Hovedstadsregionen.
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.