Væksthusene bør koncentrere sig om dem med særligt potentiale

Af formand for Dansk Erhvervsfremme, Torben Busk

Jeg er glad for, at KL udvalgsformand Erik Nielsen reagerer på udtalelsen fra Dansk Erhvervs Fremmes generalforsamling omkring den fælles erhvervsservice. Vi har altid haft en god og frugtbar dialog med KL's embedsmænd. Det er rart, at denne involvering nu også omfatter det politiske niveau.

Vi er helt enige, væksthusene og erhvervskontorerne i kommunerne er ikke to konkurrerende systemer. Det er ét sammenhængende system. Derfor anbefaler vi også, at dette kommer til udtryk i bl.a. markedsføringen. Væksthusene, eller for den sags skyld erhvervskontorerne, skal ikke markedsføres som separate systemer. Men det har hidtil været den overvejende praksis.

Tilstrækkelige ressourcer?
Når DEF anbefaler KL at geare op på erhvervsområdet, så baseres denne anbefaling på vore observationer. Vi har set, hvor svært KL har haft ved at matche den manpower, som Erhvervs- og Byggestyrelsen tidligere har allokeret til Væksthusopgaven. Vi ønsker, at den lokale og regionale erhvervsservice også reelt overgår til kommunerne, derfor anbefaler vi Erik Nielsen at overveje, om ressourcerne nu også er tilstrækkelige.

Omkring væksthusenes stigende aktiviteter i forhold til at udbyde lokal erhvervsservice, så lad mig først fastslå, at vi bestemt ikke er mod konkurrenceudsættelse. Man skal blot gøre sig klart, at der både er fordele og ulemper. Disse er i øvrigt ganske godt beskrevet i den rapport om den lokale erhvervsservice, som KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen netop har udarbejdet med bistand fra DEF.

Det vi derimod har noget imod er, at væksthusene overtager opgaven. Det er ikke det, som væksthusene er sat i verden til. De skal derimod koncentrere sig om den specialiserede vejledning til de 4-8 pct. af virksomheder og iværksættere, der har et særligt vækstpotentiale.

Konkurrenceflimmer
Så kan det måske også undre lidt, når man nu gerne vil konkurrenceudsætte, at det kun er væksthusene, der har fået opgaven. Hvorfor er det ikke private konsulenter, eller for den sags skyld erhvervskontoret i nabokommunen? En formodning kunne være, at det er fordi, forretningen ikke er tilstrækkelig økonomisk attraktiv for private og andre. Det er vel også derfor, mange mener, at væksthusene udfører lokalt erhvervsservice, delvist finansieret med midler, der er tiltænkt den specialiserede erhvervsservice. Det kunne være rart, om KL kunne være med til at bringe syn for sagn.

Og endelig er det vel også dumt at stikke en kniv i et blødende sår. Der har i rigtig mange år været konkurrenceflimmer mellem det lokale og regionale. Lige fra dengang væksthusene' hed Teknologiske Informationscentre (TIC) og Amternes Erhvervsservicecentre. Men der er fortsat rigtig mange medarbejdere både på lokalt og regionalt niveau, som har været med hele vejen. Den menneskelige faktor bør også tænkes ind.

Og lad mig så endelig slå fast, at det også for DEF er en mærkesag, at få den nuværende offentlige erhvervsservice med lokale erhvervskontorer og regionale væksthuse til at fungere optimalt. Vores opfordring til KL skal opfattes som et positivt bidrag til at komme videre. Vi har i årene forud spildt rigtig mange ressourcer ved hele tiden at drøfte struktur. Lad os nu cementere den nuværende sammenhængende struktur i et driftsikkert setup, så vi kan bruge ressourcerne på det, som vi er sat i verden til, nemlig at skabe erhvervsmæssig vækst og beskæftigelse.

 
Torben Busk, bestyrelsesformand, Dansk Erhvervs Fremme