Misforståelse, at KL skal geare op på erhvervsområdet

Af KL-udvalgsformand Erik Nielsen

Nyhedsbureauet dknyt bragte den 2. november 2010 et debatindlæg af formanden for Dansk Erhvervsfremme, Torben Busk, der opfordrer KL til at geare op på erhvervsområdet, og udtrykker bekymring for, om kommunernes overtagelse af væksthusene vil føre til en mere generel end specialiseret profil for væksthusene. Torben Busk, der er erhvervschef i Horsens Kommune, mener desuden, at der er uligevægt i synligheden af den lokale erhvervsservice og væksthusene, som KL skal løse.

Jeg vil starte med at slå fast, at det er en kommunal mærkesag at skabe en offentlig erhvervsservice, der støtter virksomhederne i at skabe den vækst, vores velfærd er så afhængig af. Derfor er der heller ikke ændret ved den kommunale dagsorden. Kommunernes ansvar for erhvervsservicen skal betyde, at virksomhedernes muligheder for vækst og deres behov for service sættes i centrum. Det gælder både, når behovene kan løses lokalt, når de skal løses i væksthusene, og når de skal løses af private rådgivere.

Væksthusene skal løfte overliggeren i erhvervsserviceindsatsen. Derfor er vi i KL enige med Torben Busk i, at de midler, der er afsat til den fælleskom-munale væksthusopgave, ikke skal anvendes til at løfte generel erhvervsservice.

Praktisk opgave kræver stærkt samspil
At enkelte kommuner har valgt at udbyde den lokale erhvervsservice og lade væksthusene løse opgaven på kontrakt, mener vi ikke har betydning for væksthusenes løsning af den specialiserede erhvervsservice. Der er tale om to adskilte opgaver. To forskellige kontrakter. Noget tyder dog på, at den lokale erhvervsservice er en opgave, som kommunerne i stigende omfang overvejer at konkurrenceudsætte. Det synes vi i KL er meget sundt.

Det er misforstået, når Torben Busk peger på, at KL skal geare op på erhvervsområdet. Erhvervsserviceopgaven er hverken blevet større eller mindre med kommunernes overtagelse af væksthusene. Det er KL's rolle at forhandle den nationale aftale om væksthusene med regeringen. Det er op til operatørerne at leve op til aftalen.

I den forbindelse er jeg enig i, at opgaven på det praktiske plan er krævende, og også kræver et stærkt samspil. Men det er ikke KL's hovedopgave konkret at sikre samspillet mellem de lokale aktører og væksthusene. Samspillet skal løftes der, hvor opgaven løses, tæt på virksomhederne og i et konkret samarbejde mellem den lokale erhvervsservice og væksthusene. Erhvervsservicens udvikling og udfordringer skal løftes af de aktører, som kommunerne har betroet opgaven.

Samarbejde er vejen frem
Jeg vil også gerne understrege, at vi i kommunerne har en klar forventning om, at de lokale erhvervskontorer bidrager til at løfte opgaven med at skabe en sammenhængende erhvervsservice. Kommunernes finansiering af lokal erhvervsservice skal sikre, at den politiske dagsorden implementeres. At mange erhvervskontorer har en struktur, hvor de samtidigt har medlemmer, som også forventer value for money for deres kontingent finder vi kun positivt. Og så længe der ikke kan herske tvivl om, at de kommunale midler kommer alle virksomheder til gode, støtter vi strukturen.

Når Torben Busk peger på, at der er uligevægt i synligheden af den lokale erhvervsservice og væksthusene, får man det indtryk, at han opfatter dem som to konkurrerende systemer. Den tankegang skal vi væk fra. Det er kommunernes og de selvstændige erhvervskontorers suveræne beslutning, hvordan de vil prioritere deres markedsføringsindsats.

Når det er sagt, anerkender vi i KL, at det i praksis kan være en udfordring at skabe et sammenhængende system. Mens væksthusene er en obligatorisk opgave, er den lokale erhvervsservice baseret på frivillighed, og af samme grund meget forskellig både i indhold, ressourcer og organisering. Men vi mener, at det kan lade sig gøre at skabe sammenhæng. Samarbejde er vejen frem.


Formand for KL's Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalg, og borgmester i Rødovre, Erik Nielsen (S) 


Foto fra Vækstfabrik i Region Sjælland