KL må geare op på erhvervsområdet

På Dansk ErhvervsFremmes (DEF) netop afholdte generalforsamling advarede formand Torben Busk, der er erhvervschef i Horsens, mod en bekymrende sammenblanding af den erhvervsservice, der ydes af landets erhvervskontorer og de fem regionale væksthuse. Torben Busk skriver:

Formålet med væksthusene er at yde specialiseret service til de 4-8 pct. af danske virksomheder og iværksættere, der har et særligt vækstpotentiale. Væksthusenes specialistviden ligger således i god forlængelse af erhvervskontorernes afklaring. Det er en rigtig og fornuftig arbejdsdeling, men efterhånden er der flere væksthuse, der samtidig udfører den generelle og ikke specialiserede vejledning. Det er uholdbart, og det udhuler hele formålet med etableringen af væksthusene.

Opfordrer KL til at geare op
Bestyrelsen for DEF opfordrer KL til at geare op i forhold til de større opgaver på erhvervsområdet. Ved årsskiftet overgår driften af væksthusene nemlig fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til kommunerne. Det synes vi som udgangspunkt er rigtig godt. Dermed er den lokale og den regionale erhvervsfremme kommet i samme familie.

Men opgaven er stor, meget større end tidligere, og sikkert også vanskelig. KL får nu som hovedopgave at sikre et optimalt samspil mellem det lokale og det regionale niveau, et samspil som ikke alle steder i landet har fungeret lige godt. KL skal også sikre, at den lokale og regionale erhvervsfremme er gearet til at håndtere udrulning af den til enhver tid gældende nationale erhvervspolitik. Endelig skal KL håndtere det faktum, at store dele af den lokale erhvervsservice medfinansieres af det lokale erhvervslive og lokale erhvervsorganisationer, der naturligt også ønsker value for money.

Systemet mangler ligevægt i synlighed
DEF opfordrer også KL til at skabe større ligevægt, når det drejer sig om at markedsføre det sammenhængende erhvervsservice system. Systemet er kun godt, hvis virksomhederne kan finde ud af det, og kan se, at tingene hænger sammen. I dag er der meget stor forskel på størrelsen af de offentlige midler, der anvendes til markedsføring af væksthusene, og de mere begrænsede midler der er til rådighed lokalt. Det giver et skævt billede.

Spørgsmålet er, om man ikke bør gøre op med den holdning, at væksthusene skal have en selvstændig profil. Det bør vel være sådan, at tingene markedsføres samlet, så virksomhederne hverken er i tvivl om hvad der tilbydes og hvordan de får kontakt. Der er tale om ét sammenhængende system, som i øvrigt er unikt ved, at der altid er en direkte indgang i virksomhedernes nærområde, nemlig de lokale erhvervskontorer.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har udviklet en række fælles værktøjer til brug for den lokale og regionale erhvervsservice. Flere af disse værktøjer er rigtig gode, men for dyre. Derfor opfordrer Dansk ErhvervsFremme til at revurdere prisstrukturen, specielt i forhold til et fælles nationalt CRM-system og det udviklingsværktøj, der anvendes over for virksomhederne. En række lokale erhvervskontorer har simpelthen ikke økonomisk mulighed for at tilslutte sig.

Ny analyse bør nærlæses
En netop offentliggjort analyse, som er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen og KL, cementerer vigtigheden af kommunernes erhvervsservice. Bestyrelsen for DEF opfordrer kommuner og erhvervskontorer til at nærlæse rapporten, der indeholder en lang række eksempler på, hvorledes god lokal erhvervsservice kan tilrettelægges. Men den gør også opmærksom på vigtigheden af løbende at dokumentere resultater. Vel virker indsatsen, men det er også vigtigt at kunne dokumentere størrelse og omfang, selv om der ikke er tvivl om, at erhvervslivets og kommunernes udgifter kommer mangefold igen i form af lokal vækst og beskæftigelse.

ka