Prisloft forringer miljø, kvalitet og sikkerhed

Af Per Jacobsen

I København kan borgerne bade i havnen lige ved byens centrum. Det kunne de ikke for ti år siden. Den gang var vandet forurenet. I dag tilbageholder vi blandingen af kloak- og spildevand ii underjordiske opsamlingsbassiner, så det ikke løber ud og forurener havnen.

I København tjekker vi drikkevandet for bakterier hver eneste dag både ude på vandværkerne og i ledningsnettet hos forbrugerne. Den daglige kontrol sætter os i stand til at reagere hurtigt, hvis vandet viser sig at være forurenet og bør koges inden, forbrugerne drikker det.

I København er der knaphed på rent grundvand. Blandt andet fordi vi har lukket mange boringer på grund af forurening. Derfor må vi passe ekstra på de boringer, vi har tilbage. Det gør vi ved at give tilskud til skovrejsning, eller vi betaler landmændene for at dyrke jorden uden brug af pesticider.

Alt det siger vi ikke for at prale. Men for at fortælle, at vores havnebade, vores forbrugerbeskyttelse og vores miljøbeskyttelse og dermed forsyningssikkerhed er i fare. Så meget, at vi og vandselskaberne i andre store byer i Danmark om få år må slække på den indsats for miljø, klima og sikkerhed, vi har opbygget gennem flere år og håbet på at kunne fastholde og udvide i årene fremover.

Jamen, hvorfor frygter Københavns Energi (og andre store vandselskaber) disse tilbageskridt? Er vand- og spildevandsselskaberne ikke selv herrer over udviklingen - selv mestre for at sikre høj miljø- og forbrugerbeskyttelse? Nej desværre ikke. Forklaringen følger her.

Æbler sammenlignes med pærer
Med Vandsektorloven fra 2009 er der indført et prisloft over vandprisen. Formålet er effektivisering af de dyreste selskaber. I Københavns Energi ser vi positivt på, at landets mange vandselskaber får incitamenter til nedbringe udgifterne. Ligesom vi effektiviserer vores eget selskab. Det forventer forbrugere af os.

Men når effektiviseringen fastlægges ved, at en statslig administrationsenhed, Forsyningssekretariatet (under Konkurrencestyrelsen), udstikker et prisloft, der er baseret på en beregningsmodel, der antager, at et lille vandselskab med få serviceydelser kan bruges til at beregne effektiviseringspotentialet for større vandselskaber som Københavns Energi, så går det galt. Æbler bliver populært sagt sammenlignet med pærer.

Resultatet af Forsyningssekretariatets pris-administration svarer til, at prisen for en plads i en vuggestue, hvor børnene får både mad, bleer og økologisk frugt, skal holdes på samme lave niveau som prisen for en vuggestueplads, hvor forældrene selv medbringer både mad og bleer. Det kræver ikke megen fantasi at forudse, at begge vuggestuer meget snart må drives efter samme skrabede servicemodel.

Vandsektorloven blev vedtaget af et bredt politisk flertal - også partierne i den nye regering står bag. En ensidig fokus på økonomisk effektivitet var imidlertid ikke forligskredsens intention med den nye lovgivning, hvor elementer som miljøbeskyttelse, kvalitet og service vægtes lige så højt som effektivisering. Og jeg kan derfor ikke tro, at alle forligspartier er opmærksomme på de forringelser, den nuværende administration vil medføre.

Københavns Energi skal spare 64 millioner kroner
Forsyningssekretariatets beregningsmodel har resulteret i, at Københavns Energi og andre af landets store vand- og spildevandsselskaber skal effektivisere driften betydeligt. Københavns Energi skal således spare godt 60 millioner kroner. Et beløb, der omtrentligt svarer til vores årlige omkostninger til både vedligeholdelse af vand- og kloaksystemet, miljøbeskyttelse n af vores grundvandsboringer og vores daglige test-program af drikkevandskvaliteten.

En sådan effektivisering kan vi derfor KUN klare, hvis vi opgiver flere af vores servicetilbud. Servicetilbud som efter vores mening ikke bare er nice to have, men i høj grad også need to have. Lad mig skitsere:

Denne nødvendige service er i fare
Klimaforandringerne med voldsomme skybrud og oversvømmelser stiller krav til de store byer, der skal tilpasse sig de ændrede forhold. At grave hele hovedstaden op for at lægge kloakrør, der er tre gange større end de nuværende, er ikke løsningen - hverken økonomisk eller praktisk. Nej, vi skal i gang med at styre regnvandet udenom kloakkerne - føre det gennem nye kanalsystemer, opsamle det i grønne tage og faskiner hos forbrugerne mv. Vi står med andre ord overfor store investerings- og driftsopgaver, som også skal rummes under det nye prisloft.

I modsætning til mange af landets mindre og mellemstore selskaber gør vi i bl.a. Københavns Energi meget ud af miljøbeskyttelse og forbedring af vandkvaliteten. Vi har indført DDS (Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed) og kontrollerer som nævntdrikkevandet for bakterier hver eneste dag, så vi kan fange og bremse en eventuel forurening, før den eskalerer og gør nogen syge.

Som allerede nævnt betyder knapheden på rent grundvand, at vi i dag beskytter grundvandet gennem opkøb af jord til skovrejsningsprojekter i samarbejde med Naturstyrelsen. Eller vi beskytter områderne omkring vores kildepladser ved at betale landmændene for særlige dyrkningsaftaler.

Vi holder vandet i havnen så rent, at man kan bade i byens centrum - det er unikt for en storby. Og desuden har vi på vandsiden et produktionsapparat med en langt højere forsyningssikkerhed end mange af de små/mellemstore selskaber. Hvor vores værker kan dække hinanden ind, vil mange af de små og mellemstore ikke kunne levere vand, hvis der sker nedbrud. Vi fungerer således som back-up for en række af vandselskaberne i Københavns omegnskommuner.

Opfordring til miljøministeren
Disse særlige miljø- og kvalitetstiltag tages der ikke tilstrækkelig højde for i Forsyningssekretariatets fastsættelse af prisloftet. Derfor er der alvorlige forringelser i sigte med mindre, miljøministeren tager initiativ til en ændring af Forsyningssekretariatets administration af vandsektorloven.

Jeg opfordrer derfor miljøministeren til at gå den nuværende administration og dens konsekvenser grundigt efter i sømmene. Noget må gøres.


Af forsyningsdirektør i Københavns Energi, Per Jacobsen