FAVRSKOV: På den ene side kræver kommunen, at Hinnerup Vandværk beskytter grundvandet. På den anden side hindrer prisloftet værket i at investere, skriver Teknologisk Indsigt.
I 2006 gav Århus Amt Hinnerup Vandværk fem år til at effektuere en plan for beskyttelsen af grundvandet, men i dag forhindrer vandsektorlov værket i at investere de 10 mio. kr., opsparet over tid, i projektet.
Det skyldes, at værket med en produktion på 341.171 kbm. er blandt de 131 ud af 2.600 private vandværker, der producerer over 200.000 kbm. vand årligt og derfor er underlagt Forsyningssekretariatets prisloft.
For at leve op til det oprindelige påbud, der siden er blevet videreført af Favrskov Kommune, skal værket enten tage 90 ha. landbrugsjord ud af drift eller begrænse dyrkningen på et areal på 160 ha.
Problemet er blot, at Forsyningssekretariatet i sin udregning af prisloftet, som er den pris, vandværket maksimalt må opkræve af forbrugerne, af lovgivningsmæssige årsager ikke må indregne jordopkøb på samme måde, som eksempelvis udgifter til et nyt vandværk kan indregnes. Det skyldes, at jordlodder modsat bygninger ikke over tid får afskrevet sin værdi.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.