De tekniske chefer: - Afskaf kloak-paradokset, Ellemann

Af Torben Nøhr

Kommunalteknisk Chefforening opfordrer sine medlemmer til at komme i gang med spildevandsplanlægningen, så nye oversvømmelser kan undgås. Og beder samtidig Miljøministeren ændre på et administrativt paradoks, som indebærer, at det er nemt at skaffe 100 millioner om året, men ikke den første million, der skal sætte hele arbejdet i gang.

Jeg vil gerne opfordre mine kollegaer i kommunerne til at udarbejde konkrete forslag til nye spildevandsplaner, så vi kan komme problemerne med oversvømmelser af kældre, veje og grønne områder til livs. Det er nu, der skal handles, fordi det er nu, der er opmærksomhed på problemet og vilje til at afsætte de nødvendige midler.

Hidtil har vi nok troet, at klimaforandringerne var noget vi skulle arbejde med på det lange sigt, men erfaringerne de sidste år har lært os, at det allerede er nu, der skal handles. Problemet her er dog, at der ikke er kommet een eneste krone til kommunerne fra staten til at løse opgaven. Vi havde i kommunerne forventet, at emnet havde været behandlet i kommuneaftalen mellem regeringen og KL i sommers, men det ønskede regeringen ikke. Så vi skal selv finde pengene.

Vore kræfter i de tekniske forvaltninger har de seneste år været koncentreret om forarbejdet til vandplanerne og sikringen af god økologisk tilstand i vandløb, søer, grundvandet og havet, - og ikke så meget om at forhindre oversvømmelser. Det kan i den sammenhæng også undre, at de statslige vandplaner overhovedet ikke forholder sig til behovet for klimatilpasning, herunder virkningerne af et stigende grundvandsspejl. Men den prioritering skal vi nok ændre på nu.

I et moderne velfærdsamfund som det danske kan det ikke accepteres, at kældre oversvømmes med kloakvand eller at badestrandene bliver til rene bakteriebomber.

- men der kommer en regning
Vi ved godt, hvad der skal gøres. Hvad der virker, og hvad det koster. Her er ikke tale om ny viden, men god gammeldags ingeniørmæssig ekspertise. Problemet er mere, hvem der skal betale? Og om det kommer til at gå ud over hjemmehjælpen eller indsatsen i forhold til udsatte børn og unge.

Det behøver det heldigvis ikke at gøre. Regningen for forbedringer af spildevandssystemet dukker jo op på ejendomsskattebilletten som en afgift beregnet pr forbrugt kubikmeter vand. En stigning i denne takst er mulig og har endvidere den fordel, at det bliver endnu mere fornuftigt at spare på vandet, hvilket er godt for vores grundvandsressourcer og for vandføringen i vandløbene.

Mange kommuner har allerede lavet nye spildevandsplaner, som tager højde for forøgede nedbørsmængder, som adskiller regnvand fra kloakvand og bygger nye opsamlingsbassiner. Min egen kommune - Vordingborg - gjorde dette allerede sidste år. En samlet udgift på knap en milliard kroner over de næste 10 år. Og en stigning i vandafledningsafgiften på 50 %: fra 35 kr pr kubikmeter til 50 kr. Men ikke alle kommuner er nået så langt.

- og et administrativt paradoks må løses
Selve byggeriet af nye kloakledninger og bassiner m.v. står nogle helt nye vandselskaber for. Alle kommuner er blevet tvunget til at lave selvstændige aktieselskaber, der skal tage sig af dette. De er nu udskilt af de kommunale forvaltninger og opererer på egne vilkår med egne bestyrelser osv. Fastsættelsen af deres priser skal fremover styres af staten gennem et prisloft - men ingen ved i dag, om vi overhovedet får lov til fortsat at opkræve den vandpris, der gælder i dag.

Men selve planlægningen af de nye anlæg, beregningerne, kortlægningen, prioriteringen osv udføres fortsat af de tekniske forvaltninger i kommunerne, men mange steder er al ekspertisen overført til de nye aktieselskaber så kommunerne står på bar bund. Og - hvad værre er - udgiften til planlægningen osv skal betales via skattebilletten (altså ikke ejendomsskattebilletten) og her er vi så i konkurrence med hjemmehjælperne, de handicappede, skoletoiletterne og et politisk ønske om at beskære de kommunale administrationer.

Til udførelse af den store opgave med spildevandsplaner - både for at sikre god økologisk tilstand i vandløb m.v. og sikre mod oversvømmelser - er der i gennemsnit brug for to ingeniører/biologer pr kommune - men kun meget få kommuner har haft mulighed for at prioritere dette. Den mest logiske løsning på dette paradoks ville være at gøre det muligt at lade vandafledningstaksten også omfatte udgifterne til planlægning og administration. Det er imidlertid ikke lovligt i dag.

Det er jo et paradoks, at det i en gennemsnitskommune er nemt at skaffe de 100 millioner koner årligt til nye investeringer i kloakker, men det er næsten umuligt at skaffe den ene million om året, der skal bruges til at ansætte de to ingeniører/biologer, der skal planlægge arbejdet. Men sådan er den kommunale virkelighed.

Kommunalteknisk Chefforening vil derfor foreslå Miljøministeren, at det fremover bliver lovligt at indregne udgifterne til spildevandsplanlægning i taksten for vandafledning.

Formand for Kommunalteknisk Chefforening samt teknik- og miljødirektør i Vordingborg, Torben Nøhr