Vandselskaber bestemmer selv klimainvesteringer

Af Kim Rosenkilde Nielsen
[email protected]

Forsyningssekretariatet afviser at være stopklods for vandselskaber, der vil investerer i klimatilpasning. Bare vandselskabernes investeringer ligger inden for de formål, de er sat i verden for at opfylde, så kan sekretariatet ikke sige nej.

- Vi skal hverken godkende investeringer eller takstforhøjelser. Selskaberne skal fortælle os, hvor store investeringer de vil foretage inden for et år eller to, og så indregner vi det i det prisloft, som vi skal udmelde, siger Carsten Smidt, der er chef for Forsyningssekretariatet.

Han reagerer på kritik rejst af formanden for KL's miljø- og teknikudvalg, Martin Damm (V), og konsulentvirksomheden NIRAS, om at Forsyningssekretariatets godkendelse af evt. taksstigninger som følger af et vandselskabs investeringer i klimatilpasning kan tage halve til hele år.

- Det er klart, at de investeringer, som man vil gennemføre, skal ligge inden for de ting, som et vandselskab må lave. Men når det gælder investeringer som at lægge spildevandsrør og lignende, så er det jo helt sikkert inden for deres aktivitet, så det er slet ikke noget problem. Og så skal spildevandsselskaberne bare fortælle os, hvilke investeringer, de vil gennemføre, så indregner vi det i prisen. Der har vi ikke nogen mulighed for at sige nej, siger Carsten Smidt.

Han kan heller ikke genkende kritikken fra direktøren fra Hørsholm Vand Aps, Tina Otterstrøm Jensen, som mener, at det er uklart, hvad vandselskaberne må og ikke må, når det kommer til klimatilpasning. Hun efterlyser derfor klare retningslinjer fra Forsyningssekretariatet.

- Det er første gang, jeg hører, at det skulle være et problem. Et vandselskab kan gennemføre investeringer i klimatilpasning så som at lægge større kloakrør ned eller lave flere forsinkelsesbassiner og den slags. Det falder jo helt inden for det formål, som et spildevandsselskab skal varetage, siger Carsten Smidt.

Legepladser går ikke

Han erkender imidlertid, at man løber ind i en gråzone, hvis man definerer klimatilpasning bredt. For hvis man ønsker at kombinere klimatilpasning med at lave legepladser, parker eller andre rekreative områder, så ligger det ikke helt inden for de formål, som et spildevandsselskab skal følge.

- Der hvor man begynder at kombinere klimatilpasning med at lave rekreative områder, og det handler andre formål som gavner kommunens borgere og ikke nødvendigvis spildevandsselskabets forbrugere, så skal man finde ud af en forholdsmæssig fordeling af investeringerne i de ting, der skal laves, siger Carsten Smidt.

Det kan være en svær opgave og vil altid komme an på en konkret afgørelse fra projekt til projekt, forklarer Carsten Smidt. Han har dog endnu ikke fået en henvendelse fra et spildevandsselskab om den problemstilling.

Til gengæld kender han til en parallel problemstilling fra forsyningsselskabers arbejde med at sikre grundvandet. Her kan der være tilfælde, hvor man har valgt at plante skov for at beskytte grundvandet, men samtidig har etableret løbestier og pladser til friluftsgymnastik.

- Det har jo ikke så meget at gøre med at sikre grundvandet, men tjener nogle helt andre formål. Og spørgsmålet er så, hvordan man skal fordele omkostningerne til det. For det er sikkert fornuftigt at lave sådan nogle ting samtidig, men det er så spørgsmålet, hvem der skal betale for hvilke dele, siger Carsten Smidt.