Lovgivning bremser forebyggelse af oversvømmelser

Mens forsikringsselskaberne fortsat arbejder på at gøre skaderne op efter det historisk voldsomme skybrud i starten af juli i København, så er tre nordsjællandske kommuner i fuld gang med at forberede sig til fremtidens voldsomme vejr.

Flere hundrede huse blev oversvømmet og skaderne beløb sig til 250 mio. kr. da Usserød Å i Nordsjælland gik over sine breder i august 2010 efter et ekstremt regnskyl.

Defor er de tre kommuner omkring den otte kilometer lange å - Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal - gået sammen om et fælles klimatilpasnings- og miljøprojekt, der både skal forhindre fremtidige oversvømmelser fra Usserød Å, skabe flere rekreative områder og give bedre vandmiljø.

I samarbejde med konsulentvirksomheden NIRAS har miljø- og forsyningscheferne i de tre kommuner udarbejdet en fælles, tværkommunal strategi med tilhørende indsatskatalog og en beredskabsplan. Strategiens 60 forslag omhandler ikke blot tekniske løsninger, men adresserer også juridiske udfordringer.

Og netop det juridiske er yderst centralt, fordi lovgivningen på området har vist sig som en væsentlig udfordring for det tværkommunale projekt.

- Selvom der er almindelig konsensus om, at klimatilpasning skal foregå tværfagligt, virker 'lov om kommuners afståelse af vand- og spildevandsforsyninger' som en barriere, fordi den ikke er entydig med hensyn til ansvar for klimatilpasning, siger forretningschef i NIRAS, Jens Brandt Bering.

Chefkonsulent i NIRAS Henrik Lynghus uddyber problemstillingen.

- For at få forsyningsselskaberne inddraget, skal kommunerne først ind og ændre forsyningsselskabernes grundlag og pålægge dem at deltage i finansieringen af klimatilpasningsinitiativer. Den proces kan tage halve og hele år, siger Henrik Lynghus.

Bundet på hænder og fødder

Ifølge formanden for KL's miljø- og teknikudvalg, Martin Damm (V), skyldes problemerne de nye regler for kommunernes forsyningsselskaber, som trådte i kraft, da forsyningsvirksomheden i 2010 blev udskilt i selvstændige kommunalt ejede selskaber med egen bestyrelse og ledelse.

- Før kunne det enkelte byråd blot beslutte at investere mere i udbygningen af kloaksystemerne, så de kan klare de stigende regnmængder. De kunne selv beslutte at hæve taksterne  for spildevand og gå i gang. Sådan er det ikke længere, siger Martin Damm til Børsen.

Nu skal kommunerne have det selvstændige forsyningsselskab til at udføre investeringer i klimatilpasning, og så skal statens Forsyningssekretariat godkende en evt. takstforhøjelse, forklarer Martin Damm.

Den lovgivningsmæssige barriere mærkes også hos forsyningsselskaberne. Det siger direktør for Hørsholm Vand Aps, Tina Otterstrøm Jensen, som meget gerne vil støtte op om projektet omkring Usserød Å.

- Lige nu føler vi os bundet på hænder og fødder, fordi alt stadig er nyt og ukendt på grund af loven, der i 2010 omdannede os til et selvstændigt selskab. Hvad angår klimatilpasning, savner vi nogle klare retningslinjer fra Forsyningssekretariatet om, hvad vi må og ikke må, siger Tina Otterstrøm Jensen.

krn