Ikke alt hvad sundhedsprofessionelle foretager sig er baseret på evidens.
Vanerne, de mentale smutveje, som gør, at man ikke hele tiden skal veje fordele og ulemper og tage bevidst stilling, inden man foretager sig noget, råder også i sundhedsvæsenet.
Og det kan have negative konsekvenser.
- Vi vil gerne tro, at al klinisk adfærd er meget rationel og baseret på evidens, siger sundhedspsykolog og lektor i adfærds- og implementeringsvidenskab på Northumbria University i England Sebastian Potthoff, men sådan er det langtfra.
Det understreger en ny spørgeundersøgelse, som Kommunen.dk har foretaget i samarbejde med fire andre medier.
Mere end hveranden peger på vaner
Ifølge rundspørgen er vaner/traditioner én af de hyppigste årsager til, at der udføres undersøgelser og behandlinger, som potentielt ikke fremmer patienternes sundhed eller livskvalitet.
16 af de 28 lægevidenskabelige selskaber, der har svaret på undersøgelsen, angiver vane/ tradition som én af flere årsager til, at der inden for deres område er aktiviteter, som potentielt ikke fremmer patienternes sundhed eller livskvalitet.
For lægerne er det den tredje mest nævnte årsag. Blandt de øvrige autoriserede sundhedsprofessionelle er det den årsag, flest peger på, nemlig halvdelen af de 62 repræsentanter, der har svaret.
Når vaner bliver et problem
Når vaner træder i stedet for ny viden eller nødvendige bevidste beslutninger, kan det i værste fald skade patienterne, i bedste fald er det spild af sundhedsvæsenets ressourcer.
Men ifølge Sebastian Potthoff er eksempelvis evidensbaserede retningslinjer ikke nok til at ændre sundhedsprofessionelles indgroede vaner.
- Selvom sundhedsprofessionelle ved, at de ikke burde gøre noget, fortsætter de ofte med at gøre det, siger han.
Abonnenter kan læse hele historien på Kommunen.dk.
Om undersøgelsen og samarbejdet
Medierne Kommunen.dk, Videnskab.dk, DR, Sygeplejevidenskab.dk og podcasten Sundhedsvisioner er med hjælp fra Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik gået sammen om den hidtil mest omfattende spørgeskemaundersøgelse af unødvendig aktivitet i sundhedsvæsenet.
Medierne har spurgt 133 repræsentanter for alle autoriserede sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen. De 39 specialebærende lægevidenskabelige selskaber, 35 sygeplejefaglige selskaber og 59 øvrige sundhedsfaglige selskaber eller fagorganisationer er bl.a. blevet spurgt om overdiagnosticering, overbehandling og evidens for behandling.
De har fået spørgeskemaet:
- 39 specialebærende selskaber under Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)
- 35 faglige selskaber tilknyttet Dansk Sygeplejeråd (DSR)
- 16 faglige selskaber tilknyttet Danske Fysioterapeuter
- 15 faglige selskaber tilknyttet Ergoterapeutforeningen
- 9 faglige selskaber tilknyttet Tandlægeforeningen
- 6 repræsentanter fra fagområder tilknyttet Danske Bioanalytikere
- Dansk Ambulancefagligt Selskab
- Danske Fodterapeuter
- Dansk Jordemoderfagligt Selskab
- Dansk Selskab for Kiropraktik
- Dansk Selskab for Optometri
- Dansk Selskab for Osteopati
- Danske Tandplejere
- Fagligt Selskab for Kliniske Diætister
- FOA Social- og Sundhedssektor
- Foreningen Danske Bandagister
- Landsforeningen af Danske Tandteknikere
- Radiograf Rådet
Samlet set repræsenterer de fagorganisationer, som de faglige selskaber er forankret i, ca. 210.000 ansatte i sundhedsvæsenet. Blandt dem er 25.000 læger og 73.000 sygeplejersker. 90 faglige selskaber eller fagorganisationer svarende til 68 pct. af de adspurgte har besvaret spørgeskemaet. Initiativet til undersøgelsen udspringer af et netværk for sundhedsjournalister, der drives af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, med støtte fra TrygFonden.
TrygFonden har støttet den journalistiske undersøgelse økonomisk, men ikke haft nogen form for indblanding eller viden om projektets indhold.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
