
GLADSAXE: Hvis grundejerne selv håndterer regnvandet på egen grund, altså selv nedsiver regnvandet udenom kloaksystemet, vil der være store økonomiske og miljømæssige gevinster at hente. Men det kræver stor tilslutning blandt grundejerne for at gøre en forskel.
Med ændrede principper skal man nu blot håndtere minimum 50 pct. af sit regnvand for at få refunderet en del af tilslutningsbidraget.
- Vi har sat målet så højt, fordi det er et meget vigtigt indsatsområde for os, som vi vil gøre rigtig meget for at nå. Det ændrede klima med kraftige skybrud bliver en udfordring for os i de kommende år, og her vil det være en stor hjælp, at borgere og virksomheder enten håndterer alt eller en del af regnvandet selv, så det ikke belaster kloakkerne. Vi har derfor valgt at honorere dem der gerne vil hjælpe os, også selvom det måske kun drejer sig om 50 procent af deres tag- og overfladevand, siger Cheri-Mae Williamson (R), formand for Miljøudvalget.
Ændringen er sket, fordi mange bygninger ligger, så det er praktisk umuligt at fjerne alt regnvandet fra kloaksystemet. Men selv en mindre regnvandsindsats fra borgere og virksomhederne tæller i det samlede billede, når det gælder om at fjerne regnvand fra kloakken.
Derfor er det også blevet præciseret, at den økonomiske håndsrækning fra kommunens side både gælder borgere der bor i parcelhuse, etageboliger, rækkehuse og klyngehuse - men også virksomheder, hvis de ligger et sted, hvor det kan lade sig gøre. Man har også mulighed for at få penge retur, hvis man allerede har lavet tiltag, dog maksimalt fem år tilbage.
Når man håndterer mellem 50 og 100 pct. af sit regnvand selv, får man tilbagebetalt forholdsmæssigt i forhold til en fuld tilbagebetaling, som er cirka 21.000 kr., hvis man håndterer 100 pct. af regnvandet selv.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.