Parterne står langt fra hinanden på flere punkter

Af Morten Uhrenholdt

Kommunerne og deres ansattes repræsentanter i KTO står nu lige overfor at indlede overenskomstforhandlingerne. Mandag blev der udvekslet skriftlige krav. Og onsdag mødes topforhandlerne for KL og KTO for mundligt at præsentere kravene.

dknyt har derfor - ud fra det forberedende arbejde og de forudgående diskussioner hos de to parter - her et bud på, hvad der bliver de varmeste emner, når parterne begynder at krydse klinger.    

Kommunernes krav til OK 11:

Lønudviklingen sættes helt i stå i 2011
Lønningerne i det offentlige har overhalet det private. Der er blevet aftalt en vis opbremsning, men kommunalt ansatte er stadig foran og skylder i kraft af reguleringeordningen kommunerne ca. 800 millioner, når OK 11 træder i kraft. KL vil ikke stille krav om, at nogen ligefrem skal gå ned i løn, men lønnen må stå stille i 2011, først i 2012 er der igen plads til beskedne lønstigninger, mener KL.

Der kan muligvis blive enighed om det første - men at der så i 2012 kun er plads til beskedne lønstigninger, vil KTO nok næppe bifalde. 

Opgør med 37 timers arbejdsugen
Det skal gøres lettere at aftale op til 42 timers arbejdsuge med medarbejdere, lyder ønsket fra KL. Parterne har allerede i 2008 indgået en aftale, der gør det muligt, men færre end 100 kommunale medarbejdere har benyttet muligheden.

KLs ønske skal bidrage til at skaffe kommunerne større udbud af arbejdskraft og sikre en smidig og enkel arbejdstilrettelæggelse.

KTO vil formentlig stritte kraftigt imod og bl.a. henvise til de mange afskedigelser. 

Styrkelse af lokallønnen
Mere udbredt brug af lokalt aftalt løn er et udtalt ønske fra chefer og ledere i kommunerne, der er villige til at bruge flere penge på lokalløn. Enklere regler og garantier for lokalløn. Lønnen skal gives ud fra strategiske overvejelser i kommunen og på arbejdspladsen.

- Den lokale løndannelse skal moderniseres. Vi skal væk fra bureaukrati, garantier og puljetænkning og frem til, at lønnen bliver brugt strategisk til at understøtte kommunernes opgaveløsning, siger forhandlingsformand for KL, borgmester Michael Ziegler (K).

KL ønsker også afskaffelse af den såkaldte forlodsfinansiering, hvor det aftales i de centrale overenskomstforhandlinger, hvor stor en ramme der afsættes til lokal løn. Men dén binding vil kommunerne af med, så de står mere frit til at 'belønne' via lokal løn. Til gengæld skal pengene findes i egne budgetter, hvis de overskrider hvad der er afsat til lønstigninger.

Hvordan skal vi så kunne stole på, at der overhovedet bliver givet noget lokalt? - og så i den aktuelle økonomiske situation! vil KTO nok basunere.    

Deltidskultur og sygefravær
I forarbejdet til overenskomstfornyelsen i KL har der også været fokus på to områder, der skal bidrage til et bedre udbud af arbejdskraft. KL ønsker aftaler om flere initiaiver, der kan nedbringe det høje sygefravær i kommunerne. Og man ønsker et opgør med den 'deltids-kultur' der findes i den kommunale verden. 

Man kunne forestille sig, at Anders Bondo læner sig tilbage i stolen og siger, at det er kommunerne der i fleksibilitetens tegn har ønsker de mange deltidsansættelser. Ingen grund til at lave om på noget - arbejdsgiverne kan bare lave fuldtidsansættelser til de mange, der ønsker det.  

Gode og konkurrencedygtige ansættelsesvilkår
Kommunerne har brug for at være en attraktiv arbejdsplads i de kommende år - ikke mindst i lyset af den forventede mangel på arbejdskraft, de små årgange vil udløse.
Men det har kommunerne også, erklærer KL. Og derfor vil kommunerne afvise modpartens eventuelle krav om forbedringer i ansættelsesvilkårene.

Her kunne nok tænkes at komme en tema om tryghed i ansættelsen ind - diplomatisk sagt, for det er lidt af en provokation fra KLs side.

KTO - den store sammenbragte familie's krav
På lønmodtagersiden er processen op til en overenskomstforhandling mere omfattende og ikke sjældent stormfuld. De enkelte forbund i forhandlingsfælleskabet, FOA, HK Kommunal, Danmarks Lærerforening, 3F osv. skal først blive enige om kravene internt i forbundene. Og derefter skal KTO forsøge at finde fodslag og fælles krav. 

Og det kan ind imellem give anledning til nogle drabelige slag, bl.a. fordi KTO rummer medlemmer fra øverste til nederste trin på lønskalaerne.

Men det var nu et andet spørgsmål, der gav det første slagsmål i denne ombæring. HK Kommunel meldte allerede i foråret ud, at de synes nogle kommunalforskeres ide om en forlængelse af overenskomsten uden fohandling og ved at Folketinget vedtog en sådan forlængelse - i lyset af de dystre udsigter for lønudviklingen - var en rigtig god ide.

Kort efter tordnede FOA mod den tanke, og der gik ikke så lang tid, før HK Kommunal nedtonede deres begejstring for dén ide. Nu taler ingen længere om at forlænge overenskomsten uændret, men et forhandlingsspørgsmål kan længden af overenskomsten godt gå hen og blive. 

Lønkrav i en vanskelig tid
Lønnen ligner på forhånd et emne, der vil stritte i forhandlingerne. Ingen fagforening med respekt for sig selv ville formentlig gå til forhandlingsbordet med en forhåndaccept af, at der ikke bliver lønstigninger. Så til trods fra udmeldingerne fra KL, den generelle økonomiske situation i kommunerne og fyringsrunderne, så har KTO-forbundene ivrigt diskuteret løn.
 
KTO-formand Anders Bondo har dog på forhånd tilkendegivet, at der næppe bliver luft til lønstigninger det første år -  først og fremmest p.g.a. reguleringsordningen og den løn-gæld, de offentligt ansatte har fået. Men til gengæld i 2012... 

Der har mest været stemning for at kræve en procentvis stigning af lønnen. Men det har den skavank, at det giver mest til de højest lønnede. Derfor har bl.a. FOA slået til lyd for, at man kæmpede for éns krone-beløb til alle medarbejdere. Det er naturligvis blevet afvist af de højere lønnede grupper, der ville få for lidt ud af dén løsning.

Løsningen er nu - til FOA's skuffelse - blevet et krav om et såkaldt lavtlønsloft for ca. 15 procent af de lavest lønnede kommunalt ansatte. 

FOA har også været på kant med de andre forbund i spørgsmålet om ligeløn. FOA's formand Dennis Kristensen har højlydt talt for, at ligelønsslagsmålet fra forrige overenskomstslag føres videre. Men det var ingen andre forbund været indstillet på, og FOA truede på et tidspunkt ligefrem med at gå solo.  

Tryghed på dagsordenen
Et andet område, der på forhånd ligner et sammenstød mellem KTO og KL er tryghed. I en tid, hvor udsigten til mærkbare lønstigninger er så ringe som nu, vil der typisk fra lønmodtagerside blive satset på de såkaldt 'bløde' krav - altså krav, der ikke lige lader sig gøre op i kroner og ører.

Størstedelen af kommunernes medarbejdere oplever den utryghed, økonomisk smalhals og fyringer fører med sig. Så et krav fra en samlet lønmodtagerfront vil naturligt vil være bedre tryghed i ansættelsen. Og det skabes nu engang ved at gøre det dyrere og/eller vanskeligere for arbejdsgiverne at komme af med medarbejdere. 

Og sådanne tanker står i skærende kontrast til KLs udmelding om, at der skal holdes fast i de 'fleksible muligheder for at tilpasse arbejdsstyrken skal bevares', som det hedder i KL-sprog. KL vil i udgangspunktet kun være med til at 'understøtte initiativer, der kan bidrage til at sikre processer med ordentlighed i afskedigelsesforløbet.'

Dét ligner ikke enighed mellem KTO og KL. 

Fakta:
Udover KTO forhandler KL også generelle vilkår med forhandlingsfællesskabet Sundhedskartellet.

Sideløbende hermed skal KL forhandle mere specifikke vilkår for de enkelte personalegrupper med en lang række personaleorganisationer.

Fra KL's side ledes forhandlingerne af formanden for KL's Løn- og Personaleudvalg, borgmester Michael Ziegler, samt næstformanden for udvalget, borgmester Kjeld Hansen.

Forhandlingerne skal efter planen være afsluttet inden udgangen af februar 2011. De nye overenskomster træder i kraft 1. april 2011, hvor de nuværende aftaler udløber.