Om personlig etisk standard, empati og dedikation

Af Paul Hegedahl

Laust Torp Jensen:
'Du og jeg - Om personlig etisk standard, empati og dedikation';
Forlaget Frydenlund, København 2008.
Udgivelsen er støttet af Frederik og Emma Kraghs Mindefond
Og Hotelejer Andreas Harboes Fond.
112 s., indb., 13 x 21cm., illustrationer, fine tegninger af Vivi Jul Nielsen
Kr. 199,00 inkl,. moms
ISBN 978-87-7887-661-4.

Ved fremlæggelsen af de økonomiske nøgletal i august 2006 sagde den daværende finansminister Thor Pedersen: 'Vi kan snart eje hele verden'. I et interview til Berlingske Tidende en måned efter forklarede han så, at det først var efter 1.000 år, at vi kunne opnå denne position. Med udgangen af 2007 ville der være tilgodehavender på 100 mia. kr. og med udgangspunkt i tusindårsmodeller for fremskrivning, og hvis det blev ved med at gå godt. I interviewet siger Thor Pedersen så også, at det er humor for dem, der har lidt faglig indsigt.

Allerede på tidspunktet for udtalelsen - og den senere 'præcisering' - var det svært at se humoren for de svageste i vort samfund, de handicappede, de, der mærker at sparekniven svinges. De kan ikke melde sig i fagforening. De er ikke via arbejdsmarkedet medlem af en pensionskasse. De er afhængige af deres medmennesker, når de skal ud i samfundet og synliggøre deres eksistens i gadebilledet. Opleve sig selv som ligeværdige borgere. Under alle omstændigheder har mange af dem ikke adgang til samfundet uden deres medmenneskers velvillighed, engagement, interesse og - hjælp. Professionel eller ulønnet.

Nu, hvor den økonomiske situation med et kommende underskud i samme størrelsesorden som det forventede overskud på statsfinanserne er lige modsat, bliver de socialt svage grupper, de gemte og glemte, de udstødte, mennesker med dybtgående, ofte multiple handicaps og funktionsnedsættelser ramt endnu hårdere.

Der er røster, der hæver sig for at få ændret denne tingenes tilstand. Der bliver gjort opmærksom på det ud fra en række forskellige perspektiver, men stadig med et varmt socialt engagement som grundlag og ud fra det synspunkt, at det danske samfund har behov for en styrkelse af humanismen i de tilbud, vi giver på det sociale område. Vi skal i langt højere grad handle ud fra en erkendelse og accept af, at vi ikke alle kan være perfekte, og at det først og fremmest drejer sig om at sikre, at alle får ret til - og mulighed for - at være med.

Her på dknyt.dk har vi anmeldt en række bøger om dette emne. En af disse ser på problemet ud fra et historisk perspektiv: Den 21. september 2009 anmeldte vi her på dknyt.dk: Lars Andersen, Poul Duedahl og Louise N. Kallestrup (red): 'De måske udstødte. Historiens marginale eksistenser'; Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 2005. En historisk gennemgang af hvordan samfundet gennem tiden på nedværdigende måde har mødt mennesker, der af den ene eller anden grund var forskellige fra flertallet.

En pointe i denne antologi, der udtrykkes klart, er, at eftersom afvigelse er et socialt relativt begreb og bestemt af herskende magtforhold, så er vi alle potentielle afvigere. Det handler om, hvem der har magten - og hvad de så opfatter som en trussel mod denne magt. Det siges bl.a.: 'Det normale er ikke nogen naturgiven, perfekt tilstand, men derimod forestillingen om et ideal eller et fællesskab, der konstrueres og viderebringes under den positive værdibetegnelse normalt. Der er simpelthen et værdiforhold nedlagt i begreberne normalt og afvigende, som vi overtager, når vi anvender dem. Værdiladningen viser sig ofte i fremstillingen af afvigere. Kendetegnende er det nemlig, at afvigere af normale betragtes som underlegne, overlegne, farlige eller dæmoniske - men aldrig som ligemænd og dermed ligegyldige'.

Og for nylig har vi anmeldt en bog, der - baseret på forfatterens store politiske viden og sociale arbejde - behandler problemet set fra såvel et politisk som et medmenneskeligt perspektiv: Palle Simonsen: 'Gemt - eller glemt. Alle har ret til at være med', Frydenlund, København 2009.

Palle Simonsen konstaterer, at det ofte er blevet sagt, at et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler de mest udsatte medborgere. Karakteren for, hvordan denne opgave løses i det danske velfærdssamfund, er efter hans mening ikke høj. Alle de politiske partier taler om støtte til de såkaldt svage grupper. 'Men', spørger han, 'hvor er de konkrete tiltag? Hvorfor tager partierne ikke alvorligt fat i forhold til ligestillingen af handicappede, bekæmpelsen af negativ social arv, hjælp og støtte til mennesker med ondt i sindet og forståelsen for, at stadig flere bliver hægtet af det velfærdssamfund, hvor mottoet først og fremmest burde være 'retten til at høre til'.'

I begge bøgerne omtales også mennesker med det, der i 'Du og jeg - om personlig etisk standard, empati og dedikation' beskrives som personer med funktionsnedsættelse. Denne bog tager fat på problemet fra et tredje - men lige så vidende og engageret - perspektiv, fra skønlitterære tekster, fra teater- og filmoplevelser, biografier og avisartikler - i ikke faglitterære tekster.

Det gør den, siger forfatteren, 'fordi mødet mellem mennesker, mellem et 'du' og 'jeg', når det handler om personlig etisk standard, empati og dedikation, sådan som denne bogs titel lyder, så meget bedre end i faglitterære tekster kan udfoldes og nuanceres i bredere beskrivelser af livet, sådan som det leves. Gennem genkendelse kan f.eks. en skønlitterær tekst eller en film på en ganske anden måde end en faglitterær tekst bidrage til erkendelse. Den kan involvere os personligt og føre os 'ind under huden' i forhold til menneskelige relationer og følelser. Vi kan blive berørt.'

Grundlæggende er forfatterne af de tre bøger - fra hvert deres udgangspunkt - enige i behovet for den personlige empati og om, at det er den samme opgave, vi alle står over for: at se mennesket bag handicappet og komme det i møde. Det handler om menneskesyn, ligeværdighed og interesse for hinanden som sociale væsener. Handicap eller ej. Dette er en forudsætning for enhver medmenneskelig kontakt.

Målet med bogen
Laust Torp Jensen (1948) arbejder dagligt som, lærer ved Vestermarkskolen i Aars og kursusleder i VIKOM (Videnscenter om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden et Talesprog), med handicappede. Han siger, at faglige specialområder er tilbøjelige til at lukke sig om sig selv - og at denne tilbøjelighed synes at være udtalt inden for det specialområde, som beskæftiger sig med mennesker med omfattende funktionshæmninger helt eller delvis uden talesprog. Bogen er et forsøg på at bidrage til at åbne specialområdet mod det almene. Et forsøg på at trække de mennesker, der så nemt udgrænses som helt specielle, ind i en mere almen sammenhæng. De er mennesker, og skal derfor først og fremmest mødes som sådan.

Formen
Lad det være sagt med det samme. Dette er en enestående bog. Forfatteren har valgt en empatisk vinkel på sit emne. Her er ikke tale om nogen fagbog eller lærebog - selv om den i høj grad bør kunne anvendes som netop lærebog. Med sin rige vidensbaggrund, vælger han at beskrive menneskers gensidige og ligeværdige møde, som nævnt ikke alene gennem pædagogik og psykologi og anden relevant faglighed. Han inddrager også film, skønlitteratur, filosofi, digte med mere.

Forfatteren siger i sit forord: 'Fagligt har min interesse gennem årene ført mig vidt omkring. I midten af 1990'erne forsøgte jeg bl.a. at få et overblik over, i hvilken udstrækning mennesker med multiple funktionsnedsættelser og svært handicappede i det hele taget var til stede som aktører i skønlitterære værker som romaner og noveller. Ikke overraskende var der langt imellem, men der fandtes eksempler. Inspireret af mine skønlitterære læsninger skrev jeg på det tidspunkt den første af de tekster, som siden blev til flere, og som nu er samlet i denne udgivelse. Essays har jeg kaldt dem. I fremmedordbogen står der bl.a. om essays: Bevidst subjektivt præget/fri kunstnerisk form/uden forsøg på fuldstændighed/belyser et emne og reflekterer over det/mindre dagsaktuelt præget end en kronik.'

Ud fra Laust Torp Jensens ønske om at understøtte teksternes faglige vinkling, er der i de ti essays i bogen henvisninger og referencer til et bredt spekter af faglitterære tekster - men det er den skønlitterære vinkel, der er den bærende - men koblingen til det faglige er spændende og giver stof til eftertanke.

Det skal siges, at der også er en række eksempler fra 'det virkelige liv'. Bl.a. er de to sidste kapitler beretninger fra netop livet som - og med et handicappet menneske, beretninger som er udkommet som bøger - og som berører læseren dybt.

Indholdet
Ud over forord, indledning og efterskrift indeholder bogen 10 essays, hvor læserne møder bl.a. Karen Blixen, David Stern, Bodil Steensen-Leth, den svenske forfatter Majgull Axelsson, Martha Christensen - med romanen 'Vær god ved Remond', Shakespeare, Byen Lübeck, John Steinbeck og en lang række andre.

* Sådan som man betragter mennesket ...

* Det som virkelig er mig

* Som om jeg var en af dem - et møde mellem oplevelse og indlevelse

* De udvalgte klarer sig i ethvert samfund godt

* Marginaliseret ensomhed

* Mig og Michael og Daniel Stern

* Tro håb og Almodóvar

* En opbyggelig fortælling
- om David Goode, Karen Blixen og Det ubeskrevne blad

* En grøntsag

* Hår i suppa

Den måde Laust Torp Jensen i sine essays forbinder litteratur og andre udtryksformer med filosofi, faglig viden, aktuelle sager med beskrivelser af mennesker, der er funktionshæmmede, men indgår - ofte kreativt - i det sociale samspil, er unik. 'Du og jeg' bliver til Os.

Konsekvenserne af markedsgørelsen
I sin efterskrift skriver Laust Torp Jensen bl.a.: 'Kulturantropologen Karen Lisa Salamon efterlyser i sin bog 'Selvmål - det evaluerede liv' en debat om konsekvenserne af den tiltagende liberalisering og markedsgørelse af flere og flere almenmenneskelige forhold med effektivisering, regulering og rationalisering til følge. Den debat har tydeligvis vanskeligt ved at trænge igennem. Også på den baggrund er det af største betydning, at professionelle med ansvar for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser uden talesprog står fast på de grundlæggende etiske forudsætninger for et værdigt møde mellem 'du og jeg'.'

Ja, man skal stå fast - men modstanden mod at skabe de rette forudsætninger for mødet med de svage i samfundet burde ikke være stor. Som filosoffen og humanisten Peter Kemp skriver: 'Etik er hverken videnskab eller teknologi, men erfaringens og den fortællende fantasis vision om, hvad mennesket og dets verden er. Etikken er et menneskesyn, uløseligt knyttet sammen med et samfundssyn og et natursyn.'

Det enestående menneske
Ethvert menneske er enestående. Intet menneske kan erstattes af et andet menneske. Laust Torp Jensen udtrykker det således: 'Uanset intelligens, tænkeevne eller evnen til kunne klare sig selv er ethvert menneske uerstatteligt. Menneskets værdi kan hverken måles eller vejes eller gøres op på nogen måde. Respekten for menneskelivet og menneskets værdighed er i den moderne etik begrundet i menneskets behov for et liv i fællesskab med andre. Det behov er til stede allerede ved fødslen uanset de medfødte forudsætninger. Behovet for at kommunikere, for nærhed og anerkendelse - eller som det ville hedde i en psykologisk jargon med en medfødt 'rettethed' mod 'den Anden'.'

Dette - helt naturlige - menneskesyn er denne bog samt 'De måske udstødte. Historiens marginale eksistenser' og 'Gemt - eller glemt. Alle har ret til at være med' en både sober og overbevisende argumentation for.

Supplerende links og litteratur

Vestermarkskolen er en skole for elever med generelle læringsvanskeligheder, hvor elevgruppen spænder vidt fra bogligt og socialt svage elever til multihandicappede. Undervisningen i folkeskolens fag tilrettelægges under hensyntagen til elevernes evner og der arbejdes målrettet på at begrænse effekten af fysiske og psykiske handicaps.

Om VIKOM: Videnscenter om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden et Talesprog, Servicestyrelsen.

Jørn Martin Steenhold: 'Funktionsnedsættelse og etik'.
Anmeldelse af 'Du og jeg' fra www.børneliv.dk

21/09/09 Pestspredere, moralsk åndssvage og syfilitikere
Anmeldelse af Lars Andersen, Poul Duedahl og Louise N. Kallestrup (red):
'De måske udstødte. Historiens marginale eksistenser';Aalborg Universitetsforlag, 2005.

'Alle har ret til at være med' - en anmeldelse af Palle Simonsen med Trine Munk-Petersen: 'Gemt - eller glemt. Alle har ret til at være med', Frydenlund, København 2009.

Anmeldelse af Hannah Mia Hendriksen,
Peter Kemp & Anne-Marie Eggert Olsen (red.):
'Udfordringer. Dialoger med Peter Kemp',
Tiderne Skifter, 2009.