Odense får landets yngste rådmand efter Jeginds exit

KORT NYT19. AUG 2020 9.47

ODENSE: By- og kulturrådmand Jane Jeginds (V) exit til Langeland og embedsmandsstanden vil gøre byrådsmedlem Christoffer Lilleholt til ny rådmand i Odense. Han er 24 år og bliver dermed landets yngste rådmand.

Med byrådserfaring siden KV13 var han i forvejen udpeget som sit partis spidskandidat til KV21, og med forgængerens afgang i utide får han nu et års tid på rådmandsposten til at forstærke sin position.

Det byrådsmandat, Jane Jegind efterlader sig, overtages af Venstres førstesuppleant Araz Khan, som tidligere i valgperioden prøvede kræfter med byrådsarbejdet som sygevikar gennem det meste af 2018.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev