
ÅRHUS: En ny aftale mellem Børn og Unge og erhvervsuddannelserne i Århus skal gøre op med nogle unges vanskeligheder med at komme i gang med en ungdomsuddannelse.
For kommer de unge ikke straks i gang efter folkeskolen, har de sværere ved at få fodfæste i uddannelsessystemet senere i livet, viser erfaringen. Derfor åbner en ny ordning for en glidende overgang mellem 10. klasse og erhvervsuddannelserne.
Den gode overgang skal sikres ved en særlig ordning, 20/20-modellen, hvor eleverne følger 20 uger i folkeskolen og 20 uger på erhvervsuddannelsen - hvorefter eleven har gennemført erhvervsuddannelsens grundforløb.
- Vi giver flere unge en god start på deres ungdomsuddannelse, så de får de bedste mulighed for at gennemføre den. Det er ganske enkelt afgørende for at klare sig godt senere i livet. Målet er, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2013 skal have en ungdomsuddannelse, og dette er en del af vores strategi, siger Jacob Bundsgaard Johansen (S), rådmand for Børn og Unge.
Erhvervsskolerne i Århus er meget positive overfor den nye ordning og ser 20/20-modellen som et positivt tiltag når det gælder at sikre eleverne en bedre overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse.
mou
Fakta
-
Elever i 10. klasse tilbydes fra næste skoleår et forløb med 20 ugers undervisning i folkeskolen og 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb - den såkaldte 20/20-model.
-
Opholdet på uddannelsesinstitutionerne skal omfatte undervisning, hvis niveau svarer til den obligatoriske undervisning i dansk, matematik, engelsk samt eventuelt tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk.
-
Den nye aftale supplerer allerede indgåede samarbejds- og brobygningsaftaler mellem Århus Kommunes 10. klassescentre og ungdomsuddannelser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.