dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Bogligt svage falder fra på velfærdsuddannelser

Unge studerende med ringe skolepapirer har større risiko for at falde fra undervejs på professionshøjskoler, når de læser til lærer, sygeplejerske, pædagog eller ingeniør
26. OKT 2010 7.28

Det viser en ny analyse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

En del af de studerende på professionsbacheloruddannelser dropper ud i utide og får aldrig deres eksamen. Studerende, som kun har en folkeskoleeksamen eller en mindre god studentereksamen i bagagen, har større risiko for at falde fra. Mens studerende, som i forvejen har en kort videregående uddannelse eller en pæn studentereksamen, har størst chance for at fuldføre.

Det viser en statistisk analyse, som AKF har foretaget på 91 uddannelsesinstitutioner, der uddanner sygeplejersker, pædagoger, lærere og ingeniører/bygningskonstruktører. Rapporten er en del af Brobygningsprojektet, som er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.

- Vi kan også se, at det er svært at være 'ene hane i kurven'. Mænd i et traditionelt kvindefag, som fx sygeplejerske, har større risiko for at falde fra undervejs. Og kvinder, som læser til ingeniør, hvor mandlige studerende er i overtal, har også større risiko for at falde fra, siger seniorforsker i AKF, Kræn Blume Jensen, som står bag undersøgelsen.

De studerende har størst risiko for at falde fra i det første halve år af uddannelsen. Hvis de kommer over den hurdle, har de mindre risiko for at falde fra på uddannelsen.

Analysen viser, at store skoler, som ligger i byer med mange studerende, generelt har størst succes med at holde fast på de studerende.

De studerende har størst risiko for at falde fra undervejs i deres studie, hvis de:

  • Er unge, ugifte og barnløse
  • Har en studentereksamen eller en anden ungdomsuddannelse med dårlige karakterer
  • Har andre afbrudte videregående uddannelser bag sig
  • Har anden etnisk baggrund end dansk
  • Er ene mand i et traditionelt kvindefag - eller ene kvinde i et traditionelt mandefag

tj

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bogligt-svage-falder-fra-paa-velfaerdsuddannelser

GDPR