BKF vil have flere unge til at tage en velfærdsuddannelse

De offentlige velfærdsydelser er afgørende for borgernes velfærd på både det korte og det lange sigt og dermed afgørende for både samfundets opretholdelse og udvikling. Det starter med at få de unge ind i uddannelsessystemet, oplyser BKF. 

Vi skal have flere unge til at se, at hvis de vælger velfærdsvejen, så venter der et berigende, meningsfuldt, udviklende og dybt tilfredsstillende at arbejde med mennesker og en hverdag, hvor man mærker, at man udfylder en vigtig funktion i samfundet og gør en forskel for andre mennesker.

I forlængelse af drøftelserne om den nationale strategi for velfærdsuddannelserne har BKF's bestyrelse således besluttet at lave et udspil om, hvad det er for grundlæggende færdigheder, som kommunerne efterspørger blandt medarbejderne på velfærdsområderne. Grundtanken er, at en synliggørelse af nogle af disse færdigheder kan være med til at gøre velfærdsområdet mere attraktivt som arbejdsplads. Kan vi med andre ord i højere grad motivere unge til en velfærdsuddannelse ved at fokusere på kernen i det job, man skal udfylde efterfølgende? Kan vi bidrage til at forny historien om professionerne?

Faglighed i fokus
Det enkelte erhverv - og den enkelte uddannelse - skal have en tydelig identitet bygget op omkring fagets faglige kerne. Det er i den særegne identitet at den enkelte unge skal finde sin lyst og sin motivation. Det er i det særegne, at netop dét findes, som afgør, om man bliver tiltrukket af faget. Derfor skal vi tænke over - når vi bruger begrebet velfærdsuddannelser - at vi ikke dermed får usynliggjort den enkelte uddannelses særlige faglige identitet.

Det enkelte fag skal - hvad enten vi taler om sygepleje, psykologi, social rådgivning, pædagogik, undervisning eller fysioterapi - være tydeligt markeret som et selvstændigt fag, og de studerende skal både opleve og opnå en fag-faglig identitet igennem deres uddannelsesforløb - en fag-faglighed, som gør at de føler sig rustede til at møde borgeren eller barnet og oplever at have noget at give borgeren eller barnet uanset om det er sygepleje eller undervisning.

Den faglige ballast skal være så solid, at den nyuddannede oplever at kunne mestre arbejdspladsens krav med sin faglighed og med lidt erfaring være så forankret i fagligheden, at han kan bruge den som afsæt for at orientere sig uden for fagets umiddelbare kerne og dermed sætte sin egen faglighed i relation til andre fagligheder.

Tværfaglighed en nødvendighed, der gør opgaven spændende
Den kommunale opgavevaretagelse bliver mere og mere kompleks. Flere og flere problemer kan ikke løses inden for en bestemt sektor og en bestemt faglighed. Netop derfor er det vigtigt, at man gennem sit uddannelsesforløb kommer til at stå så stærkt i sit eget faglige udgangspunkt, at man kan overskue og rumme andre faglige tilgange.

Arbejdet med de særligt udsatte børn og unge er et godt eksempel på et fagområde, hvor ingen faggrupper i sig selv favner det spekter af kompetencer og færdigheder, som opgaven fordrer. Her er forudsætningen for at yde den bedste hjælp netop, at forskellige optikker ud fra forskellige faglige udgangspunkter får plads i belysningen af borgerens eller barnets situation.

Det tværfaglige samarbejde kalder bl.a. på en række mere almene kompetencer ved siden af de fag-faglige kompetencer. Det handler blandt andet om at kunne give rum for andre perspektiver end det ens egen faglighed eller personlige tilgang tilsiger. Det kræver kompetence til at kunne reflektere, spørge ind og agere åbent i forhold til 'de andres' faglighed. Det kræver kommunikative evner i forhold til at kunne præsentere sit eget perspektiv, så andre forstår de faglige begrundelser. Det kræver evne til at skille de personlige holdninger og oplevelser fra den faglige og saglige vurdering, hvilket bl.a. funderer sig på erfaring og modenhed, men også på en tilstrækkelig faglig sikkerhed og viden.

Relationer gør en forskel
Det er i relationen mellem borgeren/barnet og den fagprofessionelle at kvaliteten af kerneydelsen mærkes. Det er når relationen for alvor lykkes - og barnet kommer dygtigere, gladere eller mere livsklog ud på den anden side - at man kommer til at opleve sit job som berigende og meningsfuldt.

Det betyder noget for hvilke personlige kompetencer en 'velfærdsmedarbejder' skal kunne besidde. Man skal kunne være nærværende, for at den relation kan udfolde sig. Og nærvær kræver selvværd, faglighed og personlig robusthed. Og det kræver at man kan tale om og reflektere over, hvad der eventuelt forhindrer én i at være nærværende.

At være nærværende stiller krav til de vilkår, man har for at udføre sit arbejde, men også til hvordan man selv forholder sig til vilkår og rammer. Det handler bl.a. om at være modig nok til - om ikke for sin egen skyld men så for borgerens skyld - at stille krav til sin ledelse eller til sin kollega.

Dialogen er et omdrejningspunkt
Evnen til at være i dialog på en konstruktiv, anerkendende og positiv måde er afgørende i jobbet som 'velfærdsmedarbejder'. Det er i de gode dialoger, der hviler på en god relation at der er mulighed for at udfordre rettighedstænkningen på den gode måde. Det er også her, borgeren kan opleve at få indflydelse på sin egen offentlige ydelse, være med til at udvikle den og derigennem påvirke ud fra, hvad hun oplever som kvalitet.

Det meningsfulde, givende og prestigefyldte er svaret
Det meningsfulde og givende er svaret på, hvorfor et job i velfærdsområdet skal være et anerkendt og attraktivt valg af karrierevej. Der skal være prestige i at arbejde med velfærd - at arbejde med børn, unge og voksnes udvikling, læring, sundhed og pleje er vel noget af det vigtigste man kan beskæftige sig med. Det er spændende, personligt udfordrende og også meget tilfredsstillende at arbejde med mennesker. Det er sjovt at få dialogen til at virke. Det er fantastisk at mærke, når ens egen indsats betyder noget for andre.

Det er afgørende vigtigt, at dette er synligt også i velfærdsuddannelserne. Det er vigtigt, at mødet med praksis giver mulighed for at få nogle af de oplevelser, som bærer én igennem, også når mødet med borgeren eller barnet ikke helt lykkes.

God ledelse er en forudsætning
Ledelsen af fagprofessioner er en udfordrende og spændende opgave. De fagprofessionelle stiller krav til ledelsen - og den gode leder agerer i et balanceret rum, hvor der både er et professionelt råderum til medarbejderne og et anerkendt og respekteret ledelsesrum. Ledelsen skal skabe sammenhængen mellem de politisk stillede mål og opgaver og de ressourcer, som stilles til rådighed for de offentlige velfærdsydelser. Ledelsen skal aktivt understøtte professionsidentiteten og medvirke til at skabe den faglige fylde i arbejdet, som gør det attraktivt at arbejde inden for velfærdsuddannelserne, herunder at sikre det nødvendige rum for faglig udvikling - et vigtigt grundlag for at sikre kvalitet i de tilbud, som borgeren modtager.

Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne har en fælles opgave
Både uddannelsessystemet og de kommunale arbejdsgivere har sammen en opgave i at sælge kernen i det enkelte fag - professionsidentiteten - når uddannelserne markedsføres. Vi har en fælles opgave i at gøre både uddannelserne og jobmulighederne attraktive og prestigefyldte. Det kan vi bl.a. gøre ved at fortælle mere om, hvad de kommunale jobs indeholder, ved at skabe vellykkede praktikforløb og gennem en synliggørelse af de karriereveje, som velfærdsuddannelserne leder frem til. Og så bør kommunerne og uddannelsesinstitutionerne have fokus på et styrket samspil mellem praksis, profession, uddannelse og forskning f.eks. gennem partnerskabsaftaler. Det er en forudsætning for at styrke uddannelsernes kvalitet.