Selv om forhandlingerne om fordeling af midlerne i globaliseringspuljen stadig er i gang, så frygter professionshøjskolerne en kraftig beskæring. De mener, at der i udspillet er lagt op til en nedgang fra 231 millioner kroner i år til 65 millioner næste år. Det fortæller 24 timer.
Hvis det bliver virkelighed, kan det ikke undgås, at de studerende får længere transporttid og mindre undervisning, lyder advarslen.
Det er særligt uddannelseene til lærer, pædagog og sygeplejerske, der risikerer at forsvinde flere steder i udkantsdanmark.
VIA University College er den største af professionshøjskolerne, og her er rektor Harald Mikkelsen allerede begyndt at bide negle.
- Hvis pengene falder væk, bliver vi nødt til at reducere antallet af timer for de studerende og lukke de mindste uddannelsesmiljøer. Det er dybt bekymrende, for vi ved, at nogle ikke har mulighed for eller lyst til at flytte til de større byer, og vi er forpligtet til at dække bredt i regionen. Men økonomien kan tvinge os til, siger Harald Mikkelsen.
Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, vil ikke røbe, om der er lagt op til besparelser for professionshøjskolerne.
- Jeg kan ikke sige, hvor forhandlingerne ender, men jeg kæmper for, at broderparten af pengene skal gå til professionshøjskolerne. De er lige blevet startet, og vi skal respektere, at de løfter opgaven og får mange unge gennem en uddannelse, siger hun.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.