VORDINGBORG: Retssagen mod to plejeforældre, der er anklaget for omfattende overgreb mod ni plejebørn i en periode over 20 år, startede tirsdag trods forsvarernes protester. De ønskede sagen udsat, fordi de først nu har fået adgang til to ringbind med sagsakter, og derfor krævede mulighed for at sætte sig ind i dem, før sagen starter. Det fortæller DR Nyheder.
Men retten vurderede, at de senest tilkomne akter ikke havde relevans for dagens retsmøde og at advokaterne sagtens kunnen nå at sætte sig ind i dem, før de skal bruges i retten. De tiltalte plejeforældre har hele tiden nægtet sig skyldige, men i tirsdagens retsmøde afviste de at udtale sig med henvisning til deres advokaters protester. Af samme grund sluttede retsmødet før planlagt.
De to er tiltalt for i perioden 1990 - 2010 at have udøvet forskellige varianter af vold overfor deres plejebørn - lussinger, nakkedrag, skub, slag og spark. To af børnene skal ifølge anklageskriftet have været truet og spærret inde i flere døgn - den ene af dem som blot to-årig. Plejeforældrene er også tiltalt for vanrøgt ved ikke at have forsynet børnene med tilstrækkelig føde og tøj.
Sagen fortsætter torsdag. Den har vakt politisk røre, og bl.a. har socialministeren varslet en reform af kommunernes tilsyn med anbragte børn.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.