dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Mere velfærdsteknologi på det sociale område

Som led i den ny digitaliseringsstrategi skal Socialministeriet, KL og ABT-fonden udpege en række områder, hvor der skal satses på velfærdsteknologi
19. AUG 2011 14.15

Et nyt samarbejde mellem Socialministeriet, KL og ABT-fonden skal sikre udbredelsen af velfærdsteknologi og digitale løsninger. Der er afsat to mio. kr. til at udpege relevante muligheder på det sociale område.

På det sociale område er der arbejdet målrettet med velfærdsteknologi. Der er høstet gode erfaringer med, hvordan teknologierne kan give bedre service til borgerne, gøre dem mere selvhjulpne, forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne og frigøre mere tid til de borgernære opgaver, skriver Socialministeriet i en pressemeddelelse.

Erfaringerne skal udbredes, så teknologierne kommer til gavn bredt i kommunerne, hvor 200.000 dagligt arbejder med borgernær velfærd. ABT-fonden tager derfor i samarbejde med Socialministeriet og KL hul på en udredning, der skal udpege hvor på det sociale område, der særligt skal satses på brug af velfærdsteknologier.

Udredningen er del af en ny, fælles digitaliseringsstrategi fra regeringen, KL og Danske Regioner. Strategien skal sætte fart på at anvende digitalisering til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv. På det sociale område satses der på velfærdsteknologi, telemedicin, rehabiliteringsindsatser og it-redskaber til det specialiserede socialområde.

srl

Foto: http://www.flickr.com/photos/eiriknewth/with/282274161/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/mere-velfaerdsteknologi-paa-det-sociale-omraade

GDPR