Andelen af uddannede pædagoger i en institution og antallet af kommunalt ansatte, der kommer hos pensionisten, er dybest set sekundært, når det gælder kvalitet i den offentlige service. Det primære er effekten, resultatet, der kommer ud af anstrengelserne
3. DEC 2007 10.30
Tim Jeppesen, direktør for KREVI, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, har en vision om at kunne komme til at diskutere effekt i kvalitetsdebatten:
- Det vil være enormt fedt, hvis der kunne komme mere dialog mellem stat og kommuner om, hvad der kommer ud af alt arbejdet med produktion af offentlig velfærd.
Med andre ord ser KREVI-direktøren målinger af metode-elementer som farlige, hvis de står alene. For hvad nu, hvis det er det viser sig at være det forkerte, man måler på?
Et eksempel, der ligger lige for, er antallet af forskellige hjemmehjælpere, der kommer hjemme hos brugeren i hjemmeplejen. I dag er det blevet en af de 23 såkaldte nationale indikationer, som kommunerne skal måles på - ud fra jo færre forskellige hjemmehjælpere, jo bedre.
Men en oplagt fare ligger i, at kommunerne for at score højt på netop den måling, vil reducere antallet af forskellige fagpersoner i hjemmet. De risikerer at nedtone, at bestemte brugere netop har brug for både ergoterapeuten, sygeplejersken og hjemmehjælperen.
At forvente netop den reaktion fra kommuner, der nødigt vil placeres nederst i denne måneds kvalitetsmåling, er faktisk ikke at se spøgelser ifølge Tim Jeppesen, der ser den type panikreaktioner relativt beskrevet i litteraturen.
Og faktisk har KREVI her i efteråret selv publiceret en undersøgelse, der advarer mod, at effekten af at måle og sammenligne kommunernes indsats i yderste konsekvens kan blive faldende kommunal service, selv hvis målingerne viser fremgang. Kommunerne kan fristes til at agere strategisk og dermed satse på ét serviceområde på bekostning af andre, som ikke måles.
Fejl-bekæmpere rammes
Engelske kommuner, der i sin iver for at tiltrække mange brugere af svømmehaller skabte trængsel og dermed ringere kvalitet, er et af skrækeksemplerne.
I den danske kvalitets-virkelighed har socialt ambitiøse kommuner med høj andel af fleksjobbere f.eks. oplevet at score lavt på sygefravær, fordi netop fleksjobbere i sagens natur har flere sygedage. Og skulle de så lade være med det?
Tilsvarende har hospitalsafdelinger med et bevidst fokus på at komme fejl i behandlingerne til livs, været ude for at se sig selv højt placeret på fejl-sammenligninger, netop fordi de gør noget ud af at spotte fejl, mens afdelinger uden samme fokus i målingerne ser ud, som om de ikke begår så mange fejl.
Kommunerne skal efter Tim Jeppesens opfattelse i hvert fald kunne være trygge ved ikke at blive straffet, fordi de falder ud i den laveste tredjedel i en måling. Det har de bl.a. erfaringer med i USA, hvor de i mange år har målt kommunal service. Her kommer de ringest placerede automatisk i dialog med centrale myndigheder om forbedringer.
Genere begge parter
- Nogle placeret i min stol kunne måske fristes til at løbe Regeringens ærinde, men vi er placeret midt mellem kommunerne og Regeringen, og vi skal kunne genere begge parter. Den seneste om uheldige konsekvenser af de mange målinger passede måske ikke umiddelbart Regeringen, men tidligere har vi f.eks. illustreret kommunernes manglende evne til at overholde deres budgetter – hvilket jo ikke var kommunernes kop te, siger Tim Jeppesen.
Begge dele er vigtige budskaber, og vi kan give dem større vægt, når de kommer fra os. F.eks. budget-kritikken tages mere alvorligt, når KREVI, og ikke regeringen er afsenderen, fordi regeringen vil blive mødt med, at ”I kritiserer jo altid kommunerne”. Og omvendt.
Et af de kommende temaer i KREVI bliver den kontraktstyring, som er foregået i masser af kommuner, efter at især DJØF’ere har skubbet på at indføre den form for public management. Men virker kontraktstyring egentlig? Alle bruger det, men ingen ved, hvad det fører til, vurderer Tim Jeppesen. Det har været et kæmpearbejde at indføre det, og det bliver det også for os at evaluere på det.
Han ser samtidig netop det område som en særlig berettigelse for KREVI, idet ingen andre instanser ville kaste sig over en evaluering af den slags. Ingen af ministerierne har evaluering af offentlig service som sektorområde.
Famler sig frem
Også evaluering af den kommunale evaluering er blevet et KREVI-område: - Vi har reageret på de henvendelser, vi får fra kommunerne. Og et af de områder, flere gerne ville have hjælp til, var netop ”Hvordan evaluerer vi bedst?”
Til en start er udviklingschefer o.l. fra fem kommuner og Region Syddanmark begyndt et netværkssamarbejde med møder hver anden måned – og evaluering på dagsordenen. Tim Jeppesens erfaring er, at netop her er der brug for udvikling, når 14 forskellige kommuner famler sig frem på et helt nyt område, måske kopierer nabokommunen – men der er brug for at samle viden og sprede den, der virker.
- Jeg hører dermed ikke til dem, der råber på et dokumentations-stop, men jeg tror på, at vi skal fortsætte – uden at have hovedet under armen. Det er helt sikkert muligt at forbedre kvaliteten af den offentlige service ved at måle, sammenligne og evaluere. Men vi skal blive bedre til at koncentrere os om sidste led i kæden – effekten af anstrengelserne.
Kvalitetsmål i sig selv gør det i hvert fald ikke – men at det er vanskeligt at evaluere på kvalitet, er jo ikke et argument for ikke at forsøge.
- Det vil være enormt fedt, hvis der kunne komme mere dialog mellem stat og kommuner om, hvad der kommer ud af alt arbejdet med produktion af offentlig velfærd.
Med andre ord ser KREVI-direktøren målinger af metode-elementer som farlige, hvis de står alene. For hvad nu, hvis det er det viser sig at være det forkerte, man måler på?
Et eksempel, der ligger lige for, er antallet af forskellige hjemmehjælpere, der kommer hjemme hos brugeren i hjemmeplejen. I dag er det blevet en af de 23 såkaldte nationale indikationer, som kommunerne skal måles på - ud fra jo færre forskellige hjemmehjælpere, jo bedre.
Men en oplagt fare ligger i, at kommunerne for at score højt på netop den måling, vil reducere antallet af forskellige fagpersoner i hjemmet. De risikerer at nedtone, at bestemte brugere netop har brug for både ergoterapeuten, sygeplejersken og hjemmehjælperen.
At forvente netop den reaktion fra kommuner, der nødigt vil placeres nederst i denne måneds kvalitetsmåling, er faktisk ikke at se spøgelser ifølge Tim Jeppesen, der ser den type panikreaktioner relativt beskrevet i litteraturen.
Og faktisk har KREVI her i efteråret selv publiceret en undersøgelse, der advarer mod, at effekten af at måle og sammenligne kommunernes indsats i yderste konsekvens kan blive faldende kommunal service, selv hvis målingerne viser fremgang. Kommunerne kan fristes til at agere strategisk og dermed satse på ét serviceområde på bekostning af andre, som ikke måles.
Fejl-bekæmpere rammes
Engelske kommuner, der i sin iver for at tiltrække mange brugere af svømmehaller skabte trængsel og dermed ringere kvalitet, er et af skrækeksemplerne.
I den danske kvalitets-virkelighed har socialt ambitiøse kommuner med høj andel af fleksjobbere f.eks. oplevet at score lavt på sygefravær, fordi netop fleksjobbere i sagens natur har flere sygedage. Og skulle de så lade være med det?
Tilsvarende har hospitalsafdelinger med et bevidst fokus på at komme fejl i behandlingerne til livs, været ude for at se sig selv højt placeret på fejl-sammenligninger, netop fordi de gør noget ud af at spotte fejl, mens afdelinger uden samme fokus i målingerne ser ud, som om de ikke begår så mange fejl.
Kommunerne skal efter Tim Jeppesens opfattelse i hvert fald kunne være trygge ved ikke at blive straffet, fordi de falder ud i den laveste tredjedel i en måling. Det har de bl.a. erfaringer med i USA, hvor de i mange år har målt kommunal service. Her kommer de ringest placerede automatisk i dialog med centrale myndigheder om forbedringer.
Genere begge parter
- Nogle placeret i min stol kunne måske fristes til at løbe Regeringens ærinde, men vi er placeret midt mellem kommunerne og Regeringen, og vi skal kunne genere begge parter. Den seneste om uheldige konsekvenser af de mange målinger passede måske ikke umiddelbart Regeringen, men tidligere har vi f.eks. illustreret kommunernes manglende evne til at overholde deres budgetter – hvilket jo ikke var kommunernes kop te, siger Tim Jeppesen.
Begge dele er vigtige budskaber, og vi kan give dem større vægt, når de kommer fra os. F.eks. budget-kritikken tages mere alvorligt, når KREVI, og ikke regeringen er afsenderen, fordi regeringen vil blive mødt med, at ”I kritiserer jo altid kommunerne”. Og omvendt.
Et af de kommende temaer i KREVI bliver den kontraktstyring, som er foregået i masser af kommuner, efter at især DJØF’ere har skubbet på at indføre den form for public management. Men virker kontraktstyring egentlig? Alle bruger det, men ingen ved, hvad det fører til, vurderer Tim Jeppesen. Det har været et kæmpearbejde at indføre det, og det bliver det også for os at evaluere på det.
Han ser samtidig netop det område som en særlig berettigelse for KREVI, idet ingen andre instanser ville kaste sig over en evaluering af den slags. Ingen af ministerierne har evaluering af offentlig service som sektorområde.
Famler sig frem
Også evaluering af den kommunale evaluering er blevet et KREVI-område: - Vi har reageret på de henvendelser, vi får fra kommunerne. Og et af de områder, flere gerne ville have hjælp til, var netop ”Hvordan evaluerer vi bedst?”
Til en start er udviklingschefer o.l. fra fem kommuner og Region Syddanmark begyndt et netværkssamarbejde med møder hver anden måned – og evaluering på dagsordenen. Tim Jeppesens erfaring er, at netop her er der brug for udvikling, når 14 forskellige kommuner famler sig frem på et helt nyt område, måske kopierer nabokommunen – men der er brug for at samle viden og sprede den, der virker.
- Jeg hører dermed ikke til dem, der råber på et dokumentations-stop, men jeg tror på, at vi skal fortsætte – uden at have hovedet under armen. Det er helt sikkert muligt at forbedre kvaliteten af den offentlige service ved at måle, sammenligne og evaluere. Men vi skal blive bedre til at koncentrere os om sidste led i kæden – effekten af anstrengelserne.
Kvalitetsmål i sig selv gør det i hvert fald ikke – men at det er vanskeligt at evaluere på kvalitet, er jo ikke et argument for ikke at forsøge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
