Fra 1990 og frem til 2005 er de rige kommuner blevet rigere, og de fattige kommuner er blevet fattigere
25. SEP 2007 11.43
Og det på trods af statstilskud og kommunale udligningsordninger, der skal sikre en vis udjævning af økonomiske uligheder på tværs af Danmarkskortet.
De danske borgmestres økonomiske arbejdsvilkår og mulighed for at tilbyde kommunal service har altid været forskellig fra kommune til kommune.
Men for første gang nogen sinde er kommunernes økonomiske grundvilkår blevet opgjort systematisk over en længere periode. Og den opgørelse viser, at forskellene er vokset fra 1990 til 2005.
Bag opgørelsen står Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI, der er et uafhængigt statsligt institut.
Undersøgelsen viser, at den fattigste kommune ville få et årligt driftsunderskud på 13 pct. af det samlede
budget, hvis kommunen skulle tilbyde sine borgere et gennemsnitligt serviceniveau og en gennemsnitlig
skattesats. Det svarer til, at den fattige kommune, hvis den valgte at placere hele serviceforringelsen på ét enkelt område, f.eks. folkeskolen, ville være nødt til at afvise 85 ud af 100 skolesøgende børn.
Den rigeste kommune ville – med et gennemsnitligt serviceniveau - have et årligt overskud på godt 31 pct. af det kommunale budget.
Omfanget af økonomisk ulighed mellem kommunerne debatteres heftigt, særligt i forbindelse med udligningsreformer.
Store forskelle
Og KREVIs direktør, Tim Jeppesen, er bevidst om, at de nye tal ikke vil være lige populære
alle steder, men han fastslår, at ingen debat tager skade af faktuel viden:
- Vores analyse viser, at de økonomiske forskelle mellem kommunerne er så store, at tværkommunale sammenligninger let bliver meningsløse, hvis de ikke tager højde for disse forskelle. Derfor har vi forsøgt at levere et redskab, som gør det meningsfuldt at sammenligne og dermed tage højde for forskelle på tværs af
kommunerne. De økonomiske forskelle er en kendsgerning, og om det er retfærdigt, blander KREVI sig ikke, siger Tim Jeppesen.
Han peger på, at benchmarking er blevet en del af kommunernes hverdag.
- Med benchmarking kan der uden tvivl hentes god inspiration og læring i sammenligninger på tværs af
kommuner. Men det kræver blandt andet, at sammenligningerne tager højde for ydre forhold, som kommunerne har svært ved at gøre noget ved. Og et af vigtigste ydre forhold er altså kommunernes økonomiske grundvilkår, siger Tim Jeppesen.
De danske borgmestres økonomiske arbejdsvilkår og mulighed for at tilbyde kommunal service har altid været forskellig fra kommune til kommune.
Men for første gang nogen sinde er kommunernes økonomiske grundvilkår blevet opgjort systematisk over en længere periode. Og den opgørelse viser, at forskellene er vokset fra 1990 til 2005.
Bag opgørelsen står Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI, der er et uafhængigt statsligt institut.
Undersøgelsen viser, at den fattigste kommune ville få et årligt driftsunderskud på 13 pct. af det samlede
budget, hvis kommunen skulle tilbyde sine borgere et gennemsnitligt serviceniveau og en gennemsnitlig
skattesats. Det svarer til, at den fattige kommune, hvis den valgte at placere hele serviceforringelsen på ét enkelt område, f.eks. folkeskolen, ville være nødt til at afvise 85 ud af 100 skolesøgende børn.
Den rigeste kommune ville – med et gennemsnitligt serviceniveau - have et årligt overskud på godt 31 pct. af det kommunale budget.
Omfanget af økonomisk ulighed mellem kommunerne debatteres heftigt, særligt i forbindelse med udligningsreformer.
Store forskelle
Og KREVIs direktør, Tim Jeppesen, er bevidst om, at de nye tal ikke vil være lige populære
alle steder, men han fastslår, at ingen debat tager skade af faktuel viden:
- Vores analyse viser, at de økonomiske forskelle mellem kommunerne er så store, at tværkommunale sammenligninger let bliver meningsløse, hvis de ikke tager højde for disse forskelle. Derfor har vi forsøgt at levere et redskab, som gør det meningsfuldt at sammenligne og dermed tage højde for forskelle på tværs af
kommunerne. De økonomiske forskelle er en kendsgerning, og om det er retfærdigt, blander KREVI sig ikke, siger Tim Jeppesen.
Han peger på, at benchmarking er blevet en del af kommunernes hverdag.
- Med benchmarking kan der uden tvivl hentes god inspiration og læring i sammenligninger på tværs af
kommuner. Men det kræver blandt andet, at sammenligningerne tager højde for ydre forhold, som kommunerne har svært ved at gøre noget ved. Og et af vigtigste ydre forhold er altså kommunernes økonomiske grundvilkår, siger Tim Jeppesen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
