Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut - KREVI ? er på vej med nyt og fintmasket sammenlignings-værktøj
29. MAR 2007 8.53
Mange kommuner har problemer med at styre deres budgetter. En fjerdedel af kommunerne har seks år i træk haft et mindre driftsresultat, end de budgetterede med. Otte ud af ti kommuner fik i 2005 et dårligere driftsresultat, end de budgetterede med.
Det fastslog Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut (KREVI) allerede i efteråret 2006. (Se fakta nederst)
Ny målemetode
Instituttet fik fra 1. november 2006 til opgave at analysere og evaluere kommunernes og regionernes opgaveløsning.
Efter at have at have fastslået, at mange kommuner har problemer med økonomistyringen, har KREVI taget en ny målemetode i brug, der meget mere præcist end hidtil kan afdække, hvilke vilkår, der gør det svært for en kommune at styre økonomien.
- Grundvilkårene for kommunernes økonomi er vidt forskellige. Ved at sammenligne kommunerne ved hjælp af den nye metode, vil vi kunne finde ud af, om der nogle steder er grundlæggende vilkår, der gør det sværere end andre steder at styre økonomien. Vi tager en masse faktorer med, der nuancerer vilkårene og gør dem langt mere sammenlignede end hidtil, siger Tim Jeppesen, direktør for KREVI, til dknyt.
KREVI begyndte at arbejde med indsamling og bearbejdning af data i januar i år og forventer at have et resultat i april.
Effektmåling ikke godt i sig selv
KREVI?s udgangspunkt er altså, at der er behov for en mere nuanceret tilgang til at måle kommunernes økonomistyring.
Men ikke for målingens egen skyld.
Hos KREVI understreger man, at det handler om at finde frem til inspirerende forskelle i kommunernes økonomistyring.
- Lige nu er evaluering, effektmåling og dokumentation mantraet i hele den offentlige forvaltning. Og det er godt, men det skal gøres med omtanke. Effektmåling i sig selv producerer ikke nødvendigvis god viden.
- Der er ikke megen læring i en hitliste, hvor man kan se, hvilken kommune, der har de laveste udgifter til sårbare børn og unge eller i hvilken kommune, der har været bedst til at flytte borgerne fra passive til aktive ydelser. Det vigtige er, at finde ud af hvad det er, kommunen har gjort for at reducere udgifterne til sårbare børn. Det er kommunernes virkemidler, der skal i fokus, siger Tim Jeppesen.
- Nogle kommuner har problemer, uden at man i dag helt præcist kan sige hvorfor. Der findes kommuner, der har haft problemer med at overholde budgettet syv år i træk. Det vil f.eks. være interessant at sammenligne de kommuner, der har overholdt budgettet fem år i træk med kommuner, der ikke har. Her kan man se på, hvilke virkemidler, der er effektive i forhold til at overholde budgettet, siger han.
Afsløring af dårlig ledelse
Vil en mere nuanceret sammenligning så ikke også afsløre, hvor den dårlige budgetstyring egentlig handler om dårlig ledelse ? hvis en analyse ikke afslører andre konkret grunde?
- Vores værktøj vil ikke vise noget om ledelsessiden. Om god eller dårlig ledelse. Eller om politikere, der måske mangler mod til hård styring. Jeg vil hellere vende det om og sige positivt, at vi kan se noget om, hvilke vilkår man har for at lede i de forskellige kommuner, siger Tim Jeppesen.
Men han pointerer, at politisk mod også er en del af økonomistyringen i en kommune. Efterårets analyse af kommunernes problemer med økonomistyring kom f.eks. slet ikke som nogen overraskelse for flere af de økonomichefer, som Tim Jeppesen fik respons fra.
- De fortalte, at de var helt opmærksomme på problemerne, og at de også havde meldt det videre til politikerne ? som så ikke havde handlet på advarslerne, siger Tim Jeppesen.
FAKTA om kommunernes økonomistyring
? 80 procent af kommunerne fik i 2005 et dårligere driftsresultat, end de budgetterede med
? I de seneste syv år har kommunerne i gennemsnit haft et driftsresultat, der var 310 kr. dårligere pr. indbygger end budgetteret
? Det er glidningen i udgifterne, der er hovedårsagen til, at driftsresultatet bliver dårligere end budgetteret. I de seneste syv år har kommunernes udgifter i gennemsnit været 560 kr. højere pr. indbygger end budgetteret, mens indtægter fra skatter, generelle tilskud og renter er blevet 250 kr. større end forventet.
? 25 procent af kommunerne har seks år i træk haft et mindre driftsresultat, end det de budgetterede med. Yderligere 25 procent har haft mindre driftsresultat end budgetteret i fem ud af de seks år.
? Omvendt har 14 procent af kommunerne fået et bedre driftsresultat end budgetteret i mindst fem ud af de seneste syv år.
? Det er i særlig grad i valgårene, at kommunerne har svært ved at skabe overskud på driften
? De sjællandske kommuner realiserer typisk et dårligere resultat end de jyske kommuner og har sværere ved at overholde budgetterne
? De store kommuner skaber et bedre driftsresultat end de små kommuner ? men er ikke bedre til at holde overholde budgettet.
Det fastslog Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut (KREVI) allerede i efteråret 2006. (Se fakta nederst)
Ny målemetode
Instituttet fik fra 1. november 2006 til opgave at analysere og evaluere kommunernes og regionernes opgaveløsning.
Efter at have at have fastslået, at mange kommuner har problemer med økonomistyringen, har KREVI taget en ny målemetode i brug, der meget mere præcist end hidtil kan afdække, hvilke vilkår, der gør det svært for en kommune at styre økonomien.
- Grundvilkårene for kommunernes økonomi er vidt forskellige. Ved at sammenligne kommunerne ved hjælp af den nye metode, vil vi kunne finde ud af, om der nogle steder er grundlæggende vilkår, der gør det sværere end andre steder at styre økonomien. Vi tager en masse faktorer med, der nuancerer vilkårene og gør dem langt mere sammenlignede end hidtil, siger Tim Jeppesen, direktør for KREVI, til dknyt.
KREVI begyndte at arbejde med indsamling og bearbejdning af data i januar i år og forventer at have et resultat i april.
Effektmåling ikke godt i sig selv
KREVI?s udgangspunkt er altså, at der er behov for en mere nuanceret tilgang til at måle kommunernes økonomistyring.
Men ikke for målingens egen skyld.
Hos KREVI understreger man, at det handler om at finde frem til inspirerende forskelle i kommunernes økonomistyring.
- Lige nu er evaluering, effektmåling og dokumentation mantraet i hele den offentlige forvaltning. Og det er godt, men det skal gøres med omtanke. Effektmåling i sig selv producerer ikke nødvendigvis god viden.
- Der er ikke megen læring i en hitliste, hvor man kan se, hvilken kommune, der har de laveste udgifter til sårbare børn og unge eller i hvilken kommune, der har været bedst til at flytte borgerne fra passive til aktive ydelser. Det vigtige er, at finde ud af hvad det er, kommunen har gjort for at reducere udgifterne til sårbare børn. Det er kommunernes virkemidler, der skal i fokus, siger Tim Jeppesen.
- Nogle kommuner har problemer, uden at man i dag helt præcist kan sige hvorfor. Der findes kommuner, der har haft problemer med at overholde budgettet syv år i træk. Det vil f.eks. være interessant at sammenligne de kommuner, der har overholdt budgettet fem år i træk med kommuner, der ikke har. Her kan man se på, hvilke virkemidler, der er effektive i forhold til at overholde budgettet, siger han.
Afsløring af dårlig ledelse
Vil en mere nuanceret sammenligning så ikke også afsløre, hvor den dårlige budgetstyring egentlig handler om dårlig ledelse ? hvis en analyse ikke afslører andre konkret grunde?
- Vores værktøj vil ikke vise noget om ledelsessiden. Om god eller dårlig ledelse. Eller om politikere, der måske mangler mod til hård styring. Jeg vil hellere vende det om og sige positivt, at vi kan se noget om, hvilke vilkår man har for at lede i de forskellige kommuner, siger Tim Jeppesen.
Men han pointerer, at politisk mod også er en del af økonomistyringen i en kommune. Efterårets analyse af kommunernes problemer med økonomistyring kom f.eks. slet ikke som nogen overraskelse for flere af de økonomichefer, som Tim Jeppesen fik respons fra.
- De fortalte, at de var helt opmærksomme på problemerne, og at de også havde meldt det videre til politikerne ? som så ikke havde handlet på advarslerne, siger Tim Jeppesen.
FAKTA om kommunernes økonomistyring
? 80 procent af kommunerne fik i 2005 et dårligere driftsresultat, end de budgetterede med
? I de seneste syv år har kommunerne i gennemsnit haft et driftsresultat, der var 310 kr. dårligere pr. indbygger end budgetteret
? Det er glidningen i udgifterne, der er hovedårsagen til, at driftsresultatet bliver dårligere end budgetteret. I de seneste syv år har kommunernes udgifter i gennemsnit været 560 kr. højere pr. indbygger end budgetteret, mens indtægter fra skatter, generelle tilskud og renter er blevet 250 kr. større end forventet.
? 25 procent af kommunerne har seks år i træk haft et mindre driftsresultat, end det de budgetterede med. Yderligere 25 procent har haft mindre driftsresultat end budgetteret i fem ud af de seks år.
? Omvendt har 14 procent af kommunerne fået et bedre driftsresultat end budgetteret i mindst fem ud af de seneste syv år.
? Det er i særlig grad i valgårene, at kommunerne har svært ved at skabe overskud på driften
? De sjællandske kommuner realiserer typisk et dårligere resultat end de jyske kommuner og har sværere ved at overholde budgetterne
? De store kommuner skaber et bedre driftsresultat end de små kommuner ? men er ikke bedre til at holde overholde budgettet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
