Massive svigt i københavnsk forvaltning

Svigt, magtfuldkommenhed, uduelighed, kaos og ligegyldighed. Sådan lyder den frit oversatte konklusion i den første samlede gennemgang af forholdene i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, der de seneste år har præsteret et overforbrug på en lille halv milliard, skriver Berlingske Tidende.

Redegørelsen er skrevet af den nye ledelse i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der tidligere hed Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Det fremgår bl.a. af notatet, at embedsmænd egenrådigt har truffet beslutninger, der burde være truffet af politikerne, at enkelte direktører i forvaltningen på egen hånd indgik økonomiske aftaler med folkeskoler uden at informere de direkte ansvarlige chefer, og at forvaltningen ikke har anet, om der var råd til flere af de initiativer, der blev sat i gang, herunder lønstigninger til folkeskolelærerne. Desuden beskrives kulturen i forvaltningen som bagstræberisk, og nye krav til arbejdsmetoder blev mødt med en indstilling om, »hvordan kan vi omgå og undgå de nye krav«.

- Jeg er ærligt talt chokeret over, hvor grelt det har været. Og jeg er vred over, at det i den grad har rodet - både økonomisk og organisatorisk. Og jeg er vred over, at tingene ikke er kommet frem til det politiske udvalg, siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der for et lille års tid siden afløste Enhedslistens Per Bregengaard som borgmester på børneområdet.

Af redegørelsen, som behandles i Børne- og Ungdomsudvalget i dag, fremgår det desuden, at kommunens fatale »ægteskab« med konsulentfirmaet Accenture, der i en periode administrerede kommunens lønudbetalinger, var med til at forværre økonomistyringen i forvaltningen. Men på trods af Accenture-skandalen i 2004 tog forvaltningen ikke grundlæggende initiativer, der kunne skabe overblik over situationen - og dermed fortsatte det økonomiske morads i 2005.