KØGE: - Jeg er meget tilfreds med, at Tim Andersen her i sidste øjeblik selv har valgt at acceptere afgørelsen fra Kommunernes Lønningsnævn og betaler de seks måneders løn tilbage, som han skylder os fra hans fratrædelse i Køge. Vi havde selvfølgelig allerhelst været dette forløb foruden, men ret skal være ret - og vi har fået det, vi gik efter, siger borgmester Marie Stærke (S) om sagen, som skulle have kørt ved Østre Landsret den 6. og 8. februar 2012, men altså nu er aflyst.
Tilbagebetalingen udgør seks måneders løn plus renter, som samlet set er ca. 690.000 kr.
Tim Andersen forlod Køge Kommune tilbage i februar 2008 til fordel for en ny stilling som kommunaldirektør i Lyngby-Taarbæk.
Kommunernes Lønningsnævn konkluderede senere, at hans fratrædelsesaftale var ulovlig, og dermed har Køge Kommune som offentlig myndighed været forpligtiget til at stævne Tim Andersen for at få tilbagebetalt seks måneders løn.
lcl/ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.