KL-jurist: - Tim Andersen må selv have vidst, den var gal

Af Knud Abildtrup

KØGE: Fronterne står skarpt mod hinanden i efterspillet efter den lukrative fratrædelsesordning, som Køge Kommune valgte at give Tim Andersen, da han som konstitueret kommunaldirektør i efteråret 2007 blev vraget.
Ikke mindre end 2,1 millioner fik han med sig - og det blev en sag for Kommunernes Lønningsnævn, da medarbejdere gjorde den nye kommunaldirektør opmærksom på, at der vist var noget helt galt.

Nævnet har siden kendt ordningen med de 2,1 millioner ugyldig, og for at lappe på den, har nævnet afgjort, at topchefen, der siden er blevet kommunaldirektør i Lyngby-Taarbæk, må betale knap 700.000 kr. tilbage. Så Køge Kommune må nu stævne sin egen tidligere topchef.
Tim Andersen har dog ikke tænkt sig at betale noget tilbage. Som juridisk chef i DJØF, Rami Christian Sørensen, sagde til dknyt i går:

- Køge får ikke en krone tilbage. En aftale må være en aftale. Køge har selv skrevet under på ordningen og selv udbetalt beløbet.

Men lige præcis det er KL's chef for Personalejuridisk Kontor, Karsten Thystrup, ganske uenig i:

- På det punkt er der en afgørende forskel mellem det private og det offentlige. I det private ville det højst sandsynligt gælde, men ikke i det offentlige, hvor der altså skal være hjemmel til de lønninger og også til de forskellige fratrædelsesordninger, der udbetales.

- Grænserne for, hvad der er hjemmel til at udbetale, fastlægges i tvivlstilfælde af Kommunernes Lønningsnævn, og nu har Lønningsnævnet afgjort, at der ikke er hjemmel, så det vil sige at udbetalingerne ikke er lovlige.

Andre fortilfælde
- Og det er ikke bare en eller anden tilfældig tolkning af reglerne. I nævnet er både Finansministeriet - via Personalestyrelsen - og Indenrigsministeriet repræsenteret, og det er særligt Indenrigsministeriet og Personalestyrelsens repræsentanter i nævnet, som har stillet kravet om tilbagesøgning af den del af fratrædelsesordningen, som nævnet ikke vil godkende.

DJØF, der repræsenterer Tim Andersen, læner sig bl.a. op ad en sag fra Randers, hvor en økonomidirektør i en tilsvarende sag slap for at betale en for høj godtgørelse tilbage.

Karsten Thystrup er for så vidt enig i, at sagen om økonomichefen fra Randers har nogle lighedspunkter med sagen fra Køge, men på afgørende punkter er den meget forskellig. Ifølge Thystrup var økonomichefen i god tro. Man kunne med andre ord ikke forvente, at han selv skulle kende reglerne.

- Vi har to andre fortilfælde, siger Thystrup. Det ene er også fra Randers - men gjaldt en personaledirektør, der havde sikret sig et såkaldt generatonsskiftetillæg. Den sag endte i Vestre Landsret, der dømte ham til at betale tilbage - fordi aftalen ikke havde hjemmel - lige som i Køgesagen, og det burde han som personaledirektør selv ha' regnet ud.

I ond tro
Den anden sag, KL-juristen nævner, er fra Holstebro og gælder et eksempel, hvor en overtandlæge aftaler en løn højere end overenskomsten gav mulighed for. Også denne sag blev behandlet i lønningsnævnet, som fastsatte, hvad der lovligt kunne udbetales. Den endte i Højesteret, der afgjorde sagen i overensstemmelse med lønningsnævnets afgørelse - selvom tandlægen var i god tro.

Thystrups afsluttende pointe er, at de momenter, som gjorde at personaledirektøren blev dømt i Randerssagen, også gør sig gældende i Køge-sagen. Nemlig at netop en kommunaldirektør - med ansvar for personaleområdet - må forventes at være inde i de aftaler og regler, der gælder for fratrædelsesordninger på topplan - og for ham selv - og at han dermed var i ond tro, da han skrev under på aftalen på hele 18,5 måneders løn.

Hvis Køge Kommune ikke kræver de 6 måneders løn retur, vil konsekvensen være, at hele fratrædelsesbeløbet på 2.1 mio. kr. skal tilbagesøges. Der er således ingen vej uden om en retssag, når Tim Andersen ikke vil medvirke til tilbagebetaling.

Køge Kommune har i øvrigt skærpet sine procedurer, efter at det tidligere på året kom frem, at hele 11 personalesager var fyldt med fejl. KL havde inden da gennemgået 45 sager og fandt altså 11 lønaftaler og fratrædelsesordninger, der ikke var efter bogen. Tim Andersen-sagen er den største af dem.