De fleste vælgere vil formentlig stemme i blinde til kommunalvalget 18. november. For de får ikke "afgørende information om, hvad der sker med deres stemmer", og det er "under standard i et moderne demokrati".
Sådan lyder et opråb fra Roger Buch, der er kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), i en kommentar i Altinget.
Den manglende information til vælgerne handler om valgforbund. Overalt i landet indgår mange partier valgforbund med hinanden, hvilket kan give et parti en lille håndsrækning, når stemmerne tælles op.
At partier er i et valgforbund betyder, at overskydende stemmer, der ikke giver et parti et mandat, kan gå til et andet parti i valgforbundet.
Dermed kan ens stemme på et parti altså ende med at gå til et helt andet parti. Og det er vælgerne ikke i høj nok grad informeret om, mener Roger Buch.
- Den eneste måde, man kan opdage det på, er på kommunernes hjemmeside inden valget eller på væggene på afstemningsstedet, uddyber han til Ritzau.
Valgforbund bør fremgå af stemmesedlerne
Han mener, at det i stedet bør fremgå af stemmesedlerne eller af et opslag på væggen i selve stemmeboksene.
- Det er derfor, at jeg som konklusion på den her kronik siger, at det simpelthen er mangel på transparens i vores valgsystem.
- At man som vælger, hvis man ikke lige opdager det, risikerer, at ens stemme ryger til et andet parti, end man havde regnet med.
Roger Buch kritiserer også, at det ikke længere nødvendigvis fremgår af stemmesedlerne, om et parti er opstillet sideordnet eller som partiliste.
For på en partiliste har partierne i højere grad indflydelse på, hvem der skal vælges, og derfor betyder de personlige stemmetal mindre.
Kommunalforskeren mener ikke, at det potentielt kan forvirre vælgerne, hvis der fremgår mere information på stemmesedlerne.
- Hvis det forvirrer vælgerne, så skal vi afskaffe de her ting.
- Det er noget, der komplicerer vores valgsystem og gør det mere uigennemskueligt. Hvad sker der egentlig med min stemme? Så hvis man endelig skulle prøve at forenkle vores valgsystem, skulle man fjerne de muligheder, siger Roger Buch.
Det er typisk store partier, der får mest ud af valgforbund, da et valgforbund samlet set kan vinde ét mandat, som så typisk vil ende hos det største parti i valgforbundet, forklarer han.
Men det er også en måde for mindre partier at opnå repræsentation.
Han nævner Københavns Kommune som et eksempel, hvor meningsmålinger har vist, at et valgforbund bestående af en række små venstrefløjspartier kan ende med at vinde et mandat, selv om at ingen af partier i egen ret står til at komme ind i Borgerrepræsentationen.
I alt stiller 24 partier og lokallister op til kommunalvalget i Københavns Kommune. 21 af dem har samlet sig i fire valgforbund.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
