Klagenævn: Sommerhuse kan ikke uden videre blive helårsboliger

I tre nye principielle afgørelser lægger Natur- og Miljøklagenævnet vægt på, at kommuner kun i begrænset omfang skal give lov til at lade sommerhuse ændre status til helårsboliger i landzone. På baggrund af de tre sager, hvor kommunerne har fået stadfæstet deres afslag, orienterer nævnet om sin praksis.
 
Det følger bl.a. af planlovens § 35, stk. 1, at opførelse af ny bebyggelse i landzone eller ændret anvendelse heraf, kræver tilladelse fra landzonemyndigheden. Dette gælder således f.eks. nedrivning af et sommerhus med henblik op opførelse af et nyt eller den blotte statusændring fra fritidshus til helårsbolig uden bygningsmæssige ændringer.

Den konkrete afgørelse træffes på grundlag af navnlig de planmæssige og landskabelige hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. I Naturklagenævnets praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset.

Statusændring sidestillet med nybyggeri

Afgørelse af, om ændring fra sommerhusstatus til helårsstatus vil kunne tillades, skal - for så vidt angår betydningen for planlægningen - som udgangspunkt træffes ud fra de samme overvejelser, som ansøgninger om tilladelse til opførelse af ny helårsbebyggelse, idet helårsbeboelse i højere grad end fritidshuse påvirker omgivelserne.

Et af formålene med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Etablering af yderligere helårsboliger i landzone bør som hovedregel ske efter nærmere planlægning og ikke ved enkeltstående landzonetilladelser til f.eks. statusændring af sommerhuse. I uplanlagt område er det udgangspunktet, at der ikke skal meddeles tilladelse til at ændre anvendelsen af et fritidshus til helårsbeboelse.

Har fritidshuset tidligere været helårsbolig kan der dog efter Miljøministeriets vejledning og hidtidig praksis efter omstændighederne meddeles tilladelse til igen at tage huset i anvendelse helårsbolig.

Foruden planlægningsmæssige hensyn er der i Naturklagenævnets praksis i sager om fritidshuses overgang til helårsbeboelse lagt vægt på, om der er tale om særligt beskyttede områder i medfør af fredning, kommuneplanlægning, (regionplanlægning), kystnærhed og andre umiddelbart beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven. I disse områder er man særligt tilbageholdende med at tillade helårsbeboelse.

Væsentlige kriterier

Ved afgørelsen af om en konvertering fra fritidshus til helårsbolig bør tillades er der endvidere lagt vægt på følgende kriterier:

* om der er tale om et oprindeligt helårshus, som i nyere tid er overgået til sommerhus, (længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse)
* om sommerhuset ligger omgivet af flere helårshuse i nær afstand (hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden),
* om der er andre sommerhuse i området, som i givet fald, ud fra lighedshensyn, også vil have krav på helårsstatus
* at en tilladelse til statusændring på sigt vil kunne medføre, at der opføres et væsentligt større hus - uanset at ansøgningen, på ansøgningstidspunktet, kun indebærer begrænsede eller ingen bygningsmæssige tiltag. Dette vil kunne føre til etablering af nye større helårsboliger af en anden karakter og landskabelig påvirkning end de tidligere bygninger
* husets størrelse

krn