dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

AI-kurser skal få ledige akademikere i job

Flere hundrede ledige akademikere i København skal gennem seks ugers opkvalificeringskursus.
26. OKT 2025 11.17

KØBENHAVN: Jobcenter København har udviklet et seks ugers opkvalificeringsforløb inden for AI, der skal hjælpe ledige københavnske akademikere med at få job.

Forløbet kørte som pilotprojekt sidste efterår, og nu starter det første hold op med 25 ledige akademikere. I løbet af de næste fire år er det målet, at flere hundrede akademikere skal igennem forløbet.

- Vi oplever, at efterspørgslen på kandidater med evner inden for AI er stigende. Som jobcenter skal vi forsøge at efterkomme de ønsker, som vores virksomheder har til de lediges kvalifikationer, konstaterer beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).

Formålet med forløbet er at opkvalificere ledige akademikere ved at give dem konkrete og efterspurgte kompetencer inden for AI. En undersøgelse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd fra 2024 estimerede, at 93 procent af akademikere med lange videregående uddannelsers job vil blive påvirket af AI.

Det seks uger lange forløb består af et informationsmøde, teoretisk undervisning, virksomhedsbesøg hos bl.a. Microsoft og Google samt et praktikforløb.

Indsatsen har fået en fireårig rammeaftale, hvor der forventes at opstarte to hold a ca. 25 akademikere hvert halvår. 

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ai-kurser-skal-faa-ledige-akademikere-i-job

GDPR