Forbud mod markedsføring, der kan ramme børn og unge, er et af elementerne i den Spilpakke 1, som et bredt flertal i Folketinget tidligere i dag præsenterede.
Samtidig styrkes forebyggelse og behandling af spilafhængighed med målrettede tilbud til børn og unge sammen med en ny forskningspulje, der skal skabe bedre viden om spiladfærd og afhængighed, oplyser Skatteministeriet.
Målet med aftalen, der også indeholder forbud mod reklamer for pengespil i offentlig transport og i en radius på 200 meter af skoler og ungdomsuddannelser, er at bremse spilafhængighed og beskytte børn og unge mod pengespil.
- Aftalen tager et markant og vigtigt skridt i forhold til at sige fra over for spil. Over for det massive tryk, unge ser, for at få dem til at spille, lød det fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) under præsentationen.
Regeringen nedsatte i 2022 et "ungespilpanel", som i 2024 anbefalede regeringen at forbyde spilreklamer. Panelets anbefalinger har været en stor del af arbejdet med at bekæmpe spilafhængighed blandt unge. Flere af de anbefalinger, Ungespilpanelet kom med, er med i den endelige aftale.
Flere år undervejs
Aftalen er landet efter flere års forsøg på at nå til enighed. Regeringen er nået til enighed med alle Folketingets oppositionspartier med undtagelse af Liberal Alliance, der trak sig fra forhandlingerne torsdag.
Med den nye aftale får behandlingsstederne otte millioner kroner til behandling af spilafhængighed, og Spillemyndigheden får styrkede beføjelser til at blokere hjemmesider, der formidler spil på ulovlige sider. Den indeholder ikke et totalforbud på spilreklamer.
Punkter i Spilpakke 1
- Blokering af adgang til spilsider på skoler og ungdomsuddannelser.
- Forbud mod live odds på bannere på stadioner.
- Forbud mod spilreklamer på udvalgte fysiske steder. Det gælder blandt andet et forbud mod reklamer for pengespil i offentlig transport og i en radius på 200 meter af skoler og ungdomsuddannelser.
- Aftalepartierne vil regulere "gamefluencere", der blandt andet gambler foran et ungt publikum på streamingplatformen Twitch.
- Forbud mod, at personer under 25 år må optræde i spilreklamer.
- Aftalen tilfører behandlingsstederne, der beskæftiger sig med ludomani, otte millioner kroner. Generelt styrkes behandlingsområdet med tre millioner kroner i 2027, fem millioner kroner i 2028, to millioner kroner i 2029 og tre millioner kroner i 2030.
- Et fløjt-til-fløjt-forbud, der forbyder spilreklamer på tv og streaming i forbindelse med visning af sportsbegivenheder. Forbuddet gælder fra ti minutter før startfløjt og indtil ti minutter efter slutfløjt.
- Forbud mod gratis pengespil i velkomstbonusser.
- Aftalepartierne er enige om at styrke Spillemyndighedens beføjelser for eksempel ved at give hjemmel til at blokere hjemmesider, der formidler spil på ulovlige spilsider.
Kilder: Skatteministeriet/ritzau
Den primære finansiering af spilaftalen er en nedsættelse af godtgørelsesprocent, der giver mellem 25 og 40 millioner kroner årligt. Aftalens initiativer koster 13 millioner kroner i 2026, hvilket stiger til 44 millioner kroner i 2027 og derefter 40 millioner kroner varigt fra 2028 og frem.
Initiativerne skal træde i kraft senest 1. januar 2027. Nogle af initiativerne er dog forligsbelagt, og da forligspartiet Liberal Alliance har sagt nej til aftalen, vil de først kunne træde i kraft efter næste folketingsvalg.
Ane Halsboe-Jørgensens tre forgængere Morten Bødskov (S), Jeppe Bruus (S) og Rasmus Stoklund (S) har alle lovet at indkalde til forhandlinger for at få udbedret den spilafhængighed, som mange borgere lider af.
Mens løsningerne på spilafhængighed er udeblevet, er spilreklamer begyndt at fylde mere og mere. Næsten 500.000 voksne danskere havde i 2021 en grad af et pengespilsproblem.
En opgørelse, som Kantar Media har foretaget for DR, viser, at antallet af spilreklamer vist på tv er steget 70 procent fra 2020 til 2024. I radioen er stigningen 102 procent.
/ritzau/dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
