Udsathed i barndommen fører til større risiko for udsathed senere i livet, og indsatser har større chance for at give et godt resultat, hvis de kommer tidligt i livet.
Det har Signe Hald Andersen, interventionschef og forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, fundet ud af sammen med en række andre forskere og skrevet en forskningsartikel om.
Til KL's jobCAMP konference, der finder sted i Aalborg torsdag og fredag, redegjorde hun i et oplæg for om den forskning, der kan give indsigter i en del af den borgergruppe, som beskæftigelsesreformen vil påvirke.
Forskerne har delt borgergrupperne op i fem, hvor den mest belastede gruppe af børn og unge viser sig senere hen at have det største behov for forsørgelse, hospitalsindlæggelser og flest domme som følge af kriminalitet. Gruppens belastning kommer både af materialle afsavn samt sygdom og/eller tab af personer tæt på dem.
- Udsatheden har stærk tilbøjelighed til at holde ved, fortæller Signe Hald Andersen.
Der er en vej ud
- Der er en vej ud. Der er indsatser, der er kloge og veltilrettelagt, som kan gives på forskellige tidspunkter i livet, lyder det fra forskningsprofessoren.
Indsatser tidligt i livet giver et større afkast end indsatser senere i livet. Man ved, at de første 1.000 dage er særligt vigtige, da hjernen er mest modtagelig på det tidspunkt. Der er dog også stor modtagelighed igen i teenageårene.
Der er bare udfordringer ved at lægge indsatser for tidligt i livet.
- Vi kan ikke give tidlige indsatser så målrettet, som vi kan senere i livet. Derudover er der også en risiko for statistisk diskrimination, hvor vi ud fra nogle parametre vurderer på forhånd, at et menneske er i risiko for udsathed, siger hun.
Forskningsprojektet understreger, at udsatheden ikke bare dukker op, lige før man står på jobcentret. Udsathed er komplekst, langvarigt og starter helt i barndommen.
- Det handler om at forstå problemets kompleksitet. Man skal have øje for timingen af indsatserne, fortæller Signe Hald Andersen.
Om forskningen
Man har lavet fem forskningsstudier, hvor man har brugt danske registre til at følge personer over længere tid.
Som en del af forskningen har man defineret udsathed ud fra tre parametre: Antal uger på forsørgelsesydelse, antal nætter på hospitalet og antal domme for kriminalitet.
Man har, for at se på belastninger i barndommen og sammenhængen med udsathed i voksenlivet, delt personerne op i fem grupper:
- Gruppe 1: 49 pct. af gruppen, lav belastning.
- Gruppe 2: 22 pct. af gruppen, materielle afsavn i tidlig barndom.
- Gruppe 3: 18 pct. af gruppen, vedvarende materielle afsavn (0-18 år).
- Gruppe 4: 8 pct. af gruppen, tab eller risiko for tab.
- Gruppe 5: 3 pct. af gruppen, høj belastning.
Netop gruppe 5 viste sig at have størst risiko for at være udsat senere i livet og dermed score højt på antallet af uger på forsørgelse, antal nætter på hospitalet og antal domme.
Kilde: Oplæg af Signe Hald Andersen til KL jobCAMP.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
