RINGKØBING-SKJERN: Miljøklagenævnet har netop sendt et klokkeklart signal om, at hensynet til naturen kommer før landbrugets vækst. Det er sket efter Danmarks Naturfredningsforening netop har vundet en klagesag ved nævnet mod Ringkøbing-Skjern Kommune, lyder det fra DN.
Her havde en svinefarm fået kommunens miljøgodkendelse til 500 dyreenheder på trods af, at farmen ligger tæt på Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Miljøklagenævnet afviste blankt kommunens godkendelse.
- Afgørelsen danner præcedens midt i en tid, hvor der overalt i kommunerne hastes hundredvis af sager igennem om udvidelser af husdyrbrug. Dermed er der sendt et meget alvorligt og klart signal til alle kommuner om, at beskyttelsen af naturen skal tages alvorligt, når der gives miljøgodkendelser til landbrug, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen råder de kommuner, der alene anvender husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau, til at indføre et stop for miljøgodkendelser, indtil kommunen har vedtaget et administrationsgrundlag, der fastlægger hvorledes der skal tages de nødvendige hensyn til naturen. Rådet kommer som følge af den byge af afgørelser fra Miljøklagenævnet, hvor kommunerne afgørelser underkendes.
Afgørelsen fra Vestjylland viser ifølge naturfrederne tydeligt, at der er områder i Danmark, hvor en intensiv husdyrproduktion under de nuværende forhold, ikke er foreneligt med hverken dansk lovgivning eller internationale forpligtigelser til at beskytte natur og miljø. Og kommunens miljøgodkendelse var da også så mangelfuld, at den er blevet ophævet modsat almindelig praksis, hvor kommunen bliver bedt om at gøre arbejdet om.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.