
Kommunerne kan nu hente ny inspiration til, hvordan de bedst muligt planlægger for nye aktiviteter og anlæg i den såkaldte kystnærhedszone, der strækker sig fra stranden og tre kilometer ind i landet, oplyser den nye Naturstyrelse.
Det fremgår af en ny publikation, som bl.a. refererer en lang række afgørelser fra naturklagenævn og domstole.
Baggrunden for publikationen er at mange kommuner har fået det indtryk at der ikke er noget, der kan lade sig gøre i kystnærhedszonen og at 'alt er forbudt'.
- Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone. Men planlægningen skal naturligvis være fornuftig og overbevisende, når man ønsker at tage hul på landskaber nær havet, hvor der er knyttet stærke følelser og nationale interesser til, siger arkitekt David Trier Frederiksen, Naturstyrelsen.
Udbygning af ejendomme, genanvendelse af ubenyttede bygninger og placering af turistaktiviteter kan fx godt lade sig gøre i kystnærhedszonen, hvis de rigtige argumenter er til stede, og kommunerne griber planlægningen rigtigt an. I publikationen kan man også læse, hvordan man f.eks. kan gennemføre god planlægning, uden at slække på kvalitet og hensyn til natur og landskab.
Fakta: Hovedparten af Danmarks byer ligger nær kysten og 40 pct. af befolkningen bor der. Adgangen til vandvejene har historisk haft stor betydning for byernes opståen. I nyere tid har kysterne fået stor værdi for friluftsliv og turisme samtidigt med, at der er et stadigt større ønske om bosætning nær ved kysterne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.