Cand. jur. Anne-Marie Vægter Rasmussen skal stå i spidsen for det nye, styrkede Natur- og Miljøklagenævn. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør i Miljøstyrelsen. Ansættelsen er godkendt i Regeringens Ansættelsesudvalg efter indstilling fra miljøminister Karen Ellemann (V). Det nye Natur- og Miljøklagenævn træder i kraft den 1. januar 2011.
Anne-Marie Vægter Rasmussen har 7 års erfaring som vicedirektør for både Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen samt Miljøstyrelsen. Hun har dermed et unikt kendskab til miljøområdet og miljølovgivningen, og hun har en stærk topledelsesprofil. Dertil kommer, at hun i 2007 var med fra starten af opbygningen af By- og Landsskabsstyrelsen.
- Jeg er glad for at kunne ansætte Anne-Marie Vægter Rasmussen som formand for Natur- og Miljøklagenævnet. Anne-Marie har de bedste forudsætninger for at stå i spidsen for en succesfuld opbygning af det nye Natur- og Miljøklagenævn, som skal sikre, at vi får forenklet, styrket og effektiviseret behandlingen af klagesager på natur- og miljøområdet og dermed styrker borgernes retssikkerhed, siger departementschef i Miljøministeriet, Marianne Thyrring.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.