Kan man revolutionere folkeskolen alene?

Af MF Christine Antorini (S), uddannelsesordfører

Jeg ved det godt. Spørgsmålet er retorisk. Men nogle gange får jeg alligevel den tanke, at det er sådan, regeringen havde forestillet sig at skabe 'verdens bedste folkeskole', som statsministeren lancerede for snart et år siden i sin nytårstale. Og som undervisningsministeren fulgte op på i sommers ved at gå i TV2NEWS og lancere 'en revolution af folkeskolen' i et nationalt partnerskab med alle interessenter.

I dag ved vi, hvad der efterfølgende skete. I selv samme tv-kanal gik undervisningsministeren i luften og opsagde det nationale partnerskab, inden partnerskabet overhovedet var gået i gang. Hvorfor? Fordi statsministeren havde sendt et brev med regeringens mål for folkeskolen fredag eftermiddag med frist til mandag til at skrive under på regeringens politik. Da KL, Skolelederne og Danmarks Lærerforening vendte tilbage med andre ideer til målene for samarbejdet, blev partnerskabet opsagt.

Ærgerligt. For der er i den grad brug for at etablere et bredt samarbejde om at revolutionere folkeskolen. For vi har brug for at tænke helt nyt og ikke bare i små løsninger, hvis alle elever skal rustes til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. En vellykket revolution gennemføres kun i et bredt, fredsommeligt og åbent samarbejde med dem, der skal skabe og gennemføre forandringen i folkeskolen.

Udfordringen er enorm. Det viser statsministerens visioner for fremtidens Danmark, der både indgår som nogle af målene for folkeskolen og for det Vækstforum, regeringen også har nedsat. Ét af målene lyder, at danske skoleelever skal være i toppen på internationale ranglister i dansk, matematik, naturfag og engelsk. Men er det svaret på den uddannelses-udfordring, vi står overfor? Den rå virkelighed er, at kun 80 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse i dag. Det er færre, end da regeringen trådte til for snart ti år siden. Og langt fra det gamle mål, regeringen satte sig ved sin tiltrædelse i 2001 om, at i 2010 - altså i år! - skal 85 pct. af de unge gennemføre en ungdomsuddannelse. Svaret på denne uddannelseskrise fra regeringen er at komme på en top 5 liste over nogle få fag i folkeskolen.

Vi har et langt mere ambitiøst mål i S. Vi mener, at alle børn skal lære mest muligt med de evner, de har - og med den flid de lægger i opgaven. Alle unge skal have mindst 13 års uddannelse, dvs. folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Hvis vi skal løse opgaven med at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, skal vi blive langt bedre til at udvikle pædagogiske metoder og en bred vifte af uddannelsesveje for at give et attraktivt tilbud til meget forskellige unge.

Det kræver, at vi gentænker hele uddannelsessystemet. Vi er faktisk enige i behovet for en 'uddannelses-revolution'. Lige fra førskole til skole, hvordan vi får de praktiske fag langt bedre integreret i folkeskolen, at der bliver frihed til kommunerne til at kunne lave helhedsskoler, at ungdomsskolen, produktionsskolen, erhvervsklasser mv. bliver fordøre til videre uddannelse og ikke sidste udvej, at der udvikles endnu en ungdomsuddannelsesvej, fleksuddannelsen (en forbedret 'fri ungdomsuddannelse') og at viden om fastholdelse og frafald omsættes til velfungerende uddannelsesforløb for alle i ungdomsuddannelserne. En ordentlig mundfuld. Men det er nødvendigt.

Vi vil etablere et udviklingsprogram for fremtidens folkeskole, hvor helhedsskoler spiller en vigtig rolle. Lad os se skoletid og fritidshjemstid i en sammenhæng. Med flere timer, hvor der først og fremmest er tid. Tid til faglig fordybelse og lektiecafe. Tid til at indføre praktiske og kreative fag fra 0.- 9. klasse. Tid til idræt og sund mad i fællesskab. Tid til leg og læring gennem hele dagen i en vekselvirkning uden den stive opdeling i bolig skoletid og fri legetid. Mulighed for at invitere idræts-, forenings-, og kulturlivet ind i skoledagen, så civilsamfundet får en aktiv rolle overfor alle børn og ikke kun de børn, der om seneftermiddagen fortsætter i fritidsaktiviteter. Og plads til mange forskellige undervisere lige fra lærere og pædagoger til undervisningsassistenter og håndværkere med den fornødne pædagogiske overbygning.
 
På den måde kan vi udvikle en skole, der passer til mange forskellige børn, og hvor en længere skoledag bliver en langt mere spændende dag - og hvor alle lærer mere.
Vi tror meget på ideen om at skabe centre (også uden mure) for ungdomsuddannelser bl.a. med inspiration fra ungdomsuddannelsescentret CPH West i Ishøj, der har samlet de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, 10. klassecentret, produktionsskolen og UU-vejledningen i det samme område i en fælles organisation. Med fælles markedsføring overfor de unge om de forskellige muligheder, mulighed for at trække på værksteder, laboratorier og idræts-faciliteter på tværs, lærerudveksling og dermed kendskab til forskellige ungdomskulturer.

Endelig er der behov for at skabe en anderledes uddannelseskultur, der giver plads og rammer til mange forskellige slags børn og unge. Fx ved at lade klassen være den bærende sociale og forpligtende fælles ramme for, at alle elever lærer mest muligt. Det gælder ikke kun i folkeskolen men også på erhvervsuddannelserne, som har været alt for opsplittet i individuelle forløb - med stort frafald som resultat. Den pædagogiske strømning fra 1990'erne med 'ansvar for egen læring' skal ændres til 'ansvar for fælles læring'. Der skal gøres op med akademiseringen og 'gymnasie-sproget', der i sig selv hægter alt for mange elever fra ikke-boglige hjem fra. Praktik og teori skal hele tiden gå hånd i hånd, så læring bliver konkret og meningsfuldt for alle.

Vi ved godt, at vi ikke kan gennemføre en sådan uddannelsesrevolution selv. Det kræver samarbejde. At vi lytter til hinandens erfaringer og forslag. Og gennemfører forsøg i et tæt samarbejde med lærerne, lederne, forældrene, eleverne og beslutningstagerne.
Vores oplæg er til fri inspiration og diskussion, og hedder: 13 års uddannelse til alle. Det ligger på www.socialdemokraterne.dk.