dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Job-firma slipper kommunale gidsler

Ramsdal A/S har opgivet at holde på 32 medarbejdere, som Gribskov Kommune ville tage hjem i forbindelse med opsigelsen af samarbejdet
KORT NYT
8. JUN 2011 13.51

GRIBSKOV: Situationen er lettet betydeligt for 32 medarbejdere på Jobcentret i Gribskov. De blev nærmest taget som gidsler af det private jobfirma Ramsdal, da kommunen mistede tålmodigheden og opsagde kontrakten med meget kort varsel. Ramsdal nægtede simpelthen at lade medarbejderne føre tilbage til kommunen.

Men nu er de tilbage, oplyser HK Kommunal, der tilsyneladende har spillet en rolle i sagen. For HK valgte nemlig at sætte hårdt mod hårdt overfor firmaet.

- Vi bad om individuel forhandling til hver enkelt medarbejder for at høre om de kunne garantere løn, selv om der ikke var noget jobindhold til dem. Det fik Ramsdal til at indse, at kampen var tabt, siger formanden for HK/Kommunal Hovedstaden, Winnie Axelsen.

Sagen får HK Kommunals landsformand, Bodil Otto, til at opfordre kommunerne til at lære af sagen fra Gribskov og se med kritiske briller på deres udliciterede opgaver. For der er masser af uløste problemer i kølvandet på det opsagte samarbejde.

Forholdene i Ramsdal og det privat  drevne Jobcenter fik nemlig mange kvalificerede medarbejdere til at flygte. De mangler nu og kommunen får travlt med at opkvalificere en lang række medarbejdere bl.a. for at kunne rette op på fejl og forsømmelser.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/job-firma-slipper-kommunale-gidsler

GDPR