Det viser en ny undersøgelse foretaget for Hvidovre og Københavns Kommuner og Center for Socialøkonomi.
Tirsdag eftermiddag fik medlem af Udvalget for Udlændinge- og Integration, Ole Hækkerup (S), svar på sit spørgsmål, om hvad integrationsministeren og beskæftigelsesministeren vil gøre for at få fat i de mange indvandrerkvinder, som gerne vil i arbejde, men som i dag går hjemme uden kontakt til hverken kommune eller arbejdsmarkedet?
- Der var nærmest intet svar fra de to. De mente, der var en bred vifte af tilbud, som kommunerne kunne benytte sig af. De ville ikke komme ind på, at der måske skulle gøres noget anderledes, når man ikke var i kontakt med dem, siger Ole Hækkerup til dknyt, der pointerer, at det er en gruppe, som er motiveret for at komme i arbejde, men føler de ikke taler godt nok dansk og ved nok om samfundet.
Ingen kontakt
Kommunerne har ingen kontakt med denne gruppe kvinder, som ikke er på overførselsindkomst eller får nogen anden for for offentlig støtte. Derfor er kommunerne ikke aktive overfor denne gruppe af kvinder, som også har opbakning af deres mænd.
Alene i Region Hovedstaden er der omkring 14.000 familieforsørgede nydanske kvinder i den erhvervsaktive alder. Hovedparten er interesserede i at komme i arbejde.
- Det overrasker mig, at der er så mange, der reelt vil i arbejde. Vi har en gruppe på 14.000 kvinder i regionen, som faktisk er usynlig, fordi kommunen ikke er i kontakt med kvinderne, og de ikke får kontanthjælp. Det er virkelig positivt, at de har vilje til at komme ud og lave noget, siger Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Jakob Hougaard (S) til Politiken.
Kvinderne i undersøgelsen er mest interesserede i arbejde i servicefagene og sundheds- og omsorgssektoren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.