Statsrefusion af resultattilskud gør det til en god forretning for kommunerne at hjælpe familieforsørgede indvandrerkvinder i arbejde. Dertil kommer øgede skatteindtægter
FREDERIKSBERG: Én million kroner. Så meget tjente Frederiksberg Kommune i 2007 på at målrette en beskæftigelsesindsats til indvandrere, der er forsørget af deres familier. Igennem statsrefusion af resultattilskud er det nemlig en god forretning for kommunerne at hjælpe denne ellers oversete gruppe i arbejde. Dertil kommer øgede skatteindtægter, oplyser Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Derudover er det tilmed godt for både integrationen og beskæftigelsen i kommunerne, viser en ny rapport, som Anvendt KommunalForskning (AKF) har udarbejdet for Integrationsministeriet.
Det har tidligere været frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde aktivering til familieforsørgede. Men nu vil Integrationsministeren gøre det obligatorisk, for på den måde at sikre en beskæftigelsesrettet indsats allerede i integrationsperioden, der strækker sig over de første tre år, kvinderne er i landet.
- Vi kan se, at selvom gruppen af familieforsørgede generelt har flere ressourcer end tidligere, så har mange svært ved at få arbejde. Derfor er der behov for at gøre en ekstra indsats på området, også i kommunerne. Det har tidligere været frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde aktivering til de familieforsørgede indvandrere, men det vil vi nu gøre obligatorisk gennem en ændring af lovgivningen.
- Det skal sikre, at ikke mindst de familieforsørgede kvinder, der kommer til landet med kvalifikationer, får den nødvendige hjælpende hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Familieforsørgede indvandrere er en gruppe af indvandrere, der er ikke har nogen indkomst, men bliver forsørgede af andre. Det er en gruppe, der består af primært familiesammenførte kvinder, fremgår det af rapporten. Der er således tale om både udenlandske kvinder, der er gift med etnisk danske mænd, og udenlandske kvinder, der er sammenført med mænd fra traditionelle indvandrerlande.
Rapporten konkluderer, at de familiesammenførte kvinder i dag rummer flere ressourcer end tidligere – hvilket blandt andet tilskrives de skærpede regler for familiesammenføring. Derfor besidder de familieforsørgede kvinder et uudnyttet potentiale for både arbejdsmarkedet og samfundet som helhed.
Rapporten 'Familieforsørgede indvandrerkvinders muligheder og barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse' kan hentes på www.nyidanmark.dk.
Samtidig med offentliggørelsen af AKFs undersøgelse udgiver Integrationsministeriet et idékatalog til kommunerne med titlen 'Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig'.
Idékataloget, der er udarbejdet af ministeriets konsulentenhed, Integrationsservice, og Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI), giver konkrete ideer og redskaber til kommunerne, som ifølge rapporten ikke kender mulighederne for at hjælpe familieforsørgede godt nok.
Derudover er det tilmed godt for både integrationen og beskæftigelsen i kommunerne, viser en ny rapport, som Anvendt KommunalForskning (AKF) har udarbejdet for Integrationsministeriet.
Det har tidligere været frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde aktivering til familieforsørgede. Men nu vil Integrationsministeren gøre det obligatorisk, for på den måde at sikre en beskæftigelsesrettet indsats allerede i integrationsperioden, der strækker sig over de første tre år, kvinderne er i landet.
- Vi kan se, at selvom gruppen af familieforsørgede generelt har flere ressourcer end tidligere, så har mange svært ved at få arbejde. Derfor er der behov for at gøre en ekstra indsats på området, også i kommunerne. Det har tidligere været frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde aktivering til de familieforsørgede indvandrere, men det vil vi nu gøre obligatorisk gennem en ændring af lovgivningen.
- Det skal sikre, at ikke mindst de familieforsørgede kvinder, der kommer til landet med kvalifikationer, får den nødvendige hjælpende hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Familieforsørgede indvandrere er en gruppe af indvandrere, der er ikke har nogen indkomst, men bliver forsørgede af andre. Det er en gruppe, der består af primært familiesammenførte kvinder, fremgår det af rapporten. Der er således tale om både udenlandske kvinder, der er gift med etnisk danske mænd, og udenlandske kvinder, der er sammenført med mænd fra traditionelle indvandrerlande.
Rapporten konkluderer, at de familiesammenførte kvinder i dag rummer flere ressourcer end tidligere – hvilket blandt andet tilskrives de skærpede regler for familiesammenføring. Derfor besidder de familieforsørgede kvinder et uudnyttet potentiale for både arbejdsmarkedet og samfundet som helhed.
Rapporten 'Familieforsørgede indvandrerkvinders muligheder og barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse' kan hentes på www.nyidanmark.dk.
Samtidig med offentliggørelsen af AKFs undersøgelse udgiver Integrationsministeriet et idékatalog til kommunerne med titlen 'Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig'.
Idékataloget, der er udarbejdet af ministeriets konsulentenhed, Integrationsservice, og Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI), giver konkrete ideer og redskaber til kommunerne, som ifølge rapporten ikke kender mulighederne for at hjælpe familieforsørgede godt nok.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
