dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rødt forlig i Køge skubber sparekrav et år

Cykelsti, beboerferie, lokale pilotprojekter og pres for bedre togforbindelser er dele af budgetforlig.
17. SEP 2025 14.51

KØGE: Et snævert flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten har indgået budgetforlig i Køge.

Partierne tæller 15 af byrådets 27 mandater, efter at Socialdemokratiet for et par uger siden fik tilgang af Bent Steen Andersen, som var valgt for DF, men i 2023 skiftede til Venstre.

De borgerlige partier forlod forhandlingerne efter få timer, fordi uenigheden om retningen var for stor, meddelte de.

Sidste år stod et enigt byråd bag budgettet for 2025, og her blev der planlagt to år uden besparelser. Derfor bliver 2026 også uden besparelser, men derefter venter sparekrav i årene 2027-2029. Til det formål vil byrådet nu igangsætte en række analyser.

Budgetaftalen har fokus på trafiksikkerhed, bl.a. skal en cykelsti mellem Ejby og Køge færdiggøres, og en omfartsvej ved Borup skal færdiggøres. 

Stærke lokalsamfund

Borgere på kommunens botilbud får udvidet adgangen til ledsagere på ferie fra fem til syv dage, der afsættes midler til en veterancafé, og der afsættes 150.000 kr. til pilotprojekter med lokale fora, som kan styrke lokalsamfundene og udgøre en uforpligtende ramme for et samspil mellem kommune og lokalsamfund.

Forligsparterne er også enige om, at kommunens dyre gæld til feriepenge skal indfries hurtigst muligt.

Desuden vil de sætte kræfter af til at påvirke staten, når det gælder om at styrke togforbindelserne med et ekstra jernbanespor mellem Køge og Køge Nord og en ekstra perron. Det skal ske ved at skaffe den nødvendige dokumentation og ved at søge at etablere et tværkommunalt og regionalt samarbejde om sagen, der også skal involvere erhvervslivet.

Forliget fastholder en gennemsnitlig kassebeholdning på 409 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden.

Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/roedt-forlig-i-koege-skubber-sparekrav-et-aar

GDPR