dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Udgifter til ADHD-medicin er på tre år steget med næsten 500 mio. kr.

Regionernes udgifter til ADHD-medicin forventes at være steget til 729 mio. kr. i 2025. Antallet af danskere, der får tilskud til medicinen, er tredoblet siden 2013.
17. SEP 2025 9.10

Antallet af danskere, der får ADHD-medicin er steget markant de seneste par år, og det giver regionerne en betragtelig ekstraregning. Således er regionernes udgifter til ADHD-medicin steget fra sammenlagt 263 mio. kr. i 2022 til 425 mio. kr. for alene de første syv måneder i 2025. Fremskrives de udgifter, ender det med udgifter for 729 mio. kr. for 2025 – en stigning på næsten en halv milliard kr., skriver DR

- Det er en lægelig vurdering, om så mange danskere skal have ADHD-medicin, så på den måde betaler vi i regionerne i princippet bare regningen. Og selv om vi de seneste år har fået nok penge af regeringen til at betale den regning, så er jeg da bekymret for, at udgifterne på sigt kan gå ud over andre dele af sundhedsvæsnet, siger næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl (V), til DR. 

Det er kun regionernes udgifter til diabetesmedicin og blodfortyndende medicin, som overgår udgifterne til ADHD, skriver DR. Modsat ADHD-medicin er udgifterne til diabetesmedicin og blodfortyndende faldet de seneste år. Alligevel forventer regionerne, at udgifterne til tilskudsmedicin samlet set stiger en smule i 2025 i forhold til 2024.

Svære prioriteringer

Ifølge tal fra Danske Regioner og tal fra Sundhedsdatastyrelsens database Medstat.dk, fik 40.660 danskere i 2013 ADHD-medicin på recept. Det tal var steget til 108.690 i 2023, og ifølge tal, som Politiken har fået fra Medstat, indløste 133.295 personer mindst én recept på ADHD-medicin sidste år, svarenede til en mere end en tredobling. 

Allerede i 2023 var formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S) ude og sige, at de stigende udgifter betød, at man var nødt til at foretage svære prioriteringer, for at få budgetterne til at gå op. 

Stigningen i recepter til ADHD-medicin sker desuden på tværs af aldersgrupper, dog mest fremtrædende blandt voksne mellem 25 og 44 år. 

- Det stemmer overens med den udvikling vi ser i psykiatrien, hvor vi også oplever et stigende antal henvisninger blandt både børn og voksne, fordi flere og flere har behov for udredning og behandling af ADHD, siger Anders Kühnau.  

esl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/udgifter-til-adhd-medicin-er-paa-tre-aar-steget-med-naesten-500-mio-kr

GDPR