AKTUELT:FV26Finanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Unge-puljen er en del af kommunens lokalområdeindsats, som skal hjælpe til, at børn og unge har mulighed for at indgå i fællesskaber i deres lokalområder.
Svendborg Kommune

Svendborg lancerer pulje til unge i lokalområderne

Puljen på 400.000 kr. skal styrke lokalsamfundet og unges med bestemmelse.

SVENDBORG: Svendborg Kommune lancerer en Unge-pulje, der skal styrke fællesskaber, deltagelse og trivsel blandt børn og unge i lokalområderne uden for Svendborg by. Plan- og Lokalsamfundsudvalget har afsat i alt 400.000 kroner til initiativet.

Puljen kan blandt andet søges til projekter som åben hal-ordning, kreative værksteder, fællesspisning for unge eller etablering af nye fritidsaktiviteter. Målet er at skabe flere tilbud i de områder, hvor der generelt er færre fritids- og aktivitetstilbud for unge.

Formand for Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Arne Ebsen (SF), glæder sig over den nye mulighed:

- Vi har i forvejen nogle stærke lokalsamfund, og nu er turen kommet til at give plads til de gode, lokale idéer målrettet børn og unge. Med Unge-puljen skaber vi mulighed for, at flere aktiviteter kan vokse frem dér, hvor der er et behov, siger han.

Unge får reel indflydelse

Et særligt element i puljen er, at en jury bestående af unge skal være med til at vurdere de indkomne ansøgninger. Juryen skal dermed bidrage til at prioritere, hvilke projekter der modtager støtte.

Ifølge fritidskonsulent Pernille Laier Larsen er det afgørende, at unge får medbestemmelse:

- Når unge får reel medbestemmelse, styrker det både engagementet og fællesskabet. De ved bedst, hvad der giver mening i deres hverdag, og den stemme skal vi tage alvorligt, siger hun.

Puljen kan søges til aktiviteter, events og projekter for børn og unge i alderen 10 til 20 år. Projekterne skal være målrettet en tydeligt defineret aldersgruppe, have tilknytning til et lokalområde uden for Svendborg by og som udgangspunkt være gennemført inden for ét år fra bevillingstidspunktet. Der kan maksimalt søges 50.000 kroner pr. projekt.

AW

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/svendborg-lancerer-pulje-til-unge-i-lokalomraaderne

GDPR