AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Duften af nystegte frikadeller eller friskbagt brød kan formentlig både øge appetit og følelsen af hjemlighed på plejehjemmene. (Arkivfoto)
Jens Nørgaard Larsen, Ritzau Scanpix

Fredensborg vil lave forsøg med lokalt lavet mad på plejehjem

Duften af nybagt brød eller stegt kød skal øge appetit og følelsen af hjemlighed på plejehjemmet.
16. MAJ 2026 11.48

FREDENSBORG: En analyse skal i Fredensborg Kommune afdække, hvad det vil koste at indføre varm produktion af mad på alle plejehjem, og hvordan det kan gøres gradvist.

Kommunens Social-, Ældre- og Sundhedsudvalg har godkendt, at der skal bruges 600.000 kr. til analysen samt yderligere 400.000 kr. til forsøg på to plejehjem fremgår det af referatet fra det seneste udvalgsmøde.

Analysen, der skal være færdig i første kvartal næste år, skal foretages i sammenhæng med en afprøvning på to plejehjem. Et skal afprøve lokal tilberedning af kød og et andet af brød og kager efter levering af henholdsvis råt kød eller fisk og rå dej.

Det vil betyde, at dele af måltiden fremstilles tæt på spisetidspunktet, hvilket kan øge duft, appetit og måltidsoplevelsen - særligt til gavn for småtspisende, som det beskrives i indstillingen til udvalgsmødet. Samtidig vil det understøtte arbejdet med hjemlighed på kommunens plejehjem.

- Når man bor på et plejehjem, er det ens hjem. Derfor er det vigtigt, at hverdagen ligger så tæt som muligt på et almindeligt liv. Det handler også om at få god og sund mad og om at have gode oplevelser omkring måltiderne sammen med andre beboere, siger forkvinde for Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget Karina V. Jensen (SF) til Sjællandske Nyheder.

I andet kvartal af 2027 vil resultaterne af analysen blive fremlagt for udvalget, hvorefter byrådet i tredje kvartal skal beslutte, hvordan den fremtidige madproduktion på kommunens plejehjem skal være - og evt. afsætte midler dertil ved budgetprocessen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fredensborg-vil-lave-forsoeg-med-lokalt-lavet-mad-paa-plejehjem

GDPR