Højesteret: Bæltefikseringer af mindreårig var lovlige

Det var lovligt, da en dengang 13-årig dreng med infantil autisme i 2017 var bæltefikseret, da han skulle overføres fra en afdeling til en anden og i flere timer efterfølgende. Det har Højesteret mandag afgjort, fremgår det af et domsresumé.

Både det Psykiatriske Klagenævn, byretten og landsretten har vurderet, at bæltefikseringen var lovlig. Og det er altså nu blevet stadfæstet af Højesteret. 

Bæltefikseringen foregik på en børnepsykiatrisk afdeling. Overførslen fra den ene afdeling til den anden varede fire minutter. Men bæltefikseringen blev opretholdt fra 10. oktober 2017 klokken 13.50 til 11. oktober 2017 klokken 09.12.

Det skyldes, at drengen med infantil autisme forsøgte at kvæle sig selv, slog ud efter personalet og var i en tilstand, der kunne sidestilles med en psykose.

Fast vagt, som der skal 

Højesteret har lagt til grund, at drengens mor havde givet informeret samtykke til, at han kortvarigt kunne bæltefikseres med henblik på overførslen, hvis han ikke kunne overtales til at medvirke.

Der var derfor ikke tale om tvangsfiksering under overførslen. Højesteret udtaler også, at betingelserne for at tvangsfiksere drengen efterfølgende var opfyldt. Det var de, fordi drengen udgjorde en nærliggende fare for eget eller andres liv, førlighed eller sikkerhed i tidsrummet.

Det var heller ikke muligt at imødegå den fare ved at lave mindre indgribende tiltag end bæltefiksering.

I 2019, da drengen var 15 år, var han igen tvangsfikseret i mere end ti timer. Højesteret har slået fast, at betingelserne for tvangsfiksering også i dette tilfælde var opfyldt. I det tilfælde var drengen fikseret med bælte og fodrem.

Under begge tvangsfikseringer var en fast vagt etableret. Det fremgår af psykiatriloven, at patienter, der er tvangsfikseret med bælte, skal have en fast vagt.

Ritzau