Efter en række interne diskussioner og et udvalgsarbejde peger forhandlingsfællesskabet FTF, der både tæller sygeplejersker, pædagoger og lærere, på, at der nedsættes en bredere lønkommission - og ikke en specifik ligelønskommission.
Det fastslår FTF-formand Bente Sorgenfrey, efter at Venstres finansordfører Peter Christensen i weekenden understregede, at fagbevægelsen må blive enige om, hvorvidt de ønsker en ligelønskommission eller ej, før regeringen vil overveje det.
- Vi er sådan set enige i FTF om, at vi skal have en lønkommission. Der har været diskussioner hos os om, hvorvidt det var en lønkommission eller en ligelønskommission.
Og det er faldet ud til fordel for en lønkommission, som skal behandle specifikke ting omkring ligeløn mellem mænd og kvinder, men i høj grad også se på løn i forhold til uddannelseslængde og løn i forhold til offentlig og privat ansatte. Vi vil gerne have en lidt bredere diskussion, siger Bente Sorgenfrey til ritzau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.