
Dansk Fjernvarme glæder sig i denne uge og meddeler, at mandag blev 7000 kvm. solvarmeanlæg officielt indviet hos Svebølle-Viskinge Fjernvarme. Solvarmeanlægget forventes at stå for 20 pct. af det årlige varmeforbrug i Svebølle og Viskinge, hvilket svarer til det årlige forbrug i ca. 180 parcelhuse. Anlægget leverer sammen med et nyt træflis-fyret varmeværk langt størstedelen af varmen til de 588 varmekunder i Svebølle og Viskinge.
På lørdag fra klokken 10.00 indvier Sæby Varmeværk 11.866 kvm. solvarmeanlæg, som kommer til at levere en årligt CO2-besparelse på cirka 3000 tons.
Også lørdag fra klokken 11.00 indvier Tistrup Varmeværk 5400 kvm. solvarmeanlæg, som allerede er taget i brug og leverer knapt 20 pct. af den årlige varmeproduktion og dermed sikrer en markant reduktion af forbruget af naturgas.
Og på søndag indvier Dansk Fjernvarmes kommende direktør Kim Mortensen (MF) Oksbøl Varmeværks 10.000 kvm. store solvarmeanlæg, som leverer varme svarende til cirka 280 ud af værkets 1180 forbrugere.
Dermed er der tale om en vaskeægte solvarme-uge i fjernvarmebranchen. Aldrig før er fire anlæg indviet i samme uge.
I alt er der nu 22 store solvarmeanlæg med over 160.000 kvm. solpaneler. De leverer miljøvenlig varme til nu over 100.000 danskere. Inden årsskiftet bliver yderligere mere end 70.000 kvm. solvarmeanlæg taget i brug.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.