
NYBORG: Nyborg Kommune har indgået aftale med Falck Hjælpemidler om at levere hjælpemidler til kommunens borgere.
Opgaven, der omfatter kørsel med hjælpemidler, rengøring, vedligehold og lagerstyring, har været i udbud, og Falck Hjælpemidler har vundet udfra kategorierne bedste samarbejde, bedste service og bedste pris. Kontrakten gælder til år 2015 med mulighed for forlængelse i to år.
- Det har været vigtigt for Nyborg Kommune både at spare penge, men også at servicen for borgerne forbliver på samme høje niveau. Med denne aftale kan vi se en besparelse på 200.000 kr. i indeværende år, og det dobbelte i årene fremover, samtidig med at kvaliteten er høj, udtaler ældrechef Pia Gertsen.
Når Falck kan klare opgaven billigere uden at gå på kompromis med kvaliteten, skyldes det erfaring og stordriftsfordele, forklarer Brian Jørgensen, der er administrerende direktør for Falck Hjælpemidler.
Faxe, Horsens, Struer, Lemvig, Holstebro, Skanderborg, Slagelse, Greve, Halsnæs bruger i forvejen Falck Hjælpemidler til opgaven.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.