Drop sludder om at der ikke må tales om - og spares på handicappede

Af LEV-formand Sytter Kristensen

Kære Carsten Kissmeyer

Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret over din meget store og vedholdende andel i, at der for tiden er ved at ske et skred i grundlæggende danske værdier i forbindelse med den aktuelle debat om udgifterne til kommunernes varetagelse af deres opgaver på det specialiserede socialområde i almindelighed og på handicapområdet i særdeleshed.

I den aktuelle debat har du ved gentagende lejligheder givet udtryk for holdninger, som er så langt fra et liberalt menneske- og samfundssyn, som man overhovedet kan tænke sig.

Medborgere med udviklingshæmning er over det seneste års tid - og med en kulmination i de seneste ugers debat i bl.a. Politiken og TV-Avisen - blevet udsat for målrettede forsøg på kollektiv stigmatisering. Indsatsen for nogle af de vanskeligst stillede mennesker i vores samfund udpeges som den væsentligste årsag til kommunernes vanskeligheder med at få budgetterne til at hænge sammen.

Tvinges med på tur
Børn, unge og voksne med handicap gives direkte og indirekte skylden for, at kommunerne aktuelt gennemfører i besparelser på folkeskolen, det tekniske område, ældreomsorgen mv. Denne udlægning af situationen er manipulerende og helt ude af proportioner.

I denne debat har du bl.a. gjort dig til talsmand for, at kommunerne i højere grad bør gives mulighed for at give beroligende medicin til mennesker med handicap, sådan at udgifterne til omsorgen for dem kan nedbringes.

På tilsvarende vis har du foreslået, at der må gives kommunerne muligheder for at udøve magt over for borgere med handicap for at reducere kommunernes udgifter. Du fremdrager bl.a., at voksne mennesker med udviklingshæmning bør kunne tvinges med på tur eller andre aktiviteter for på denne måde at opnå en bedre kapacitetsudnyttelse af støttepersonalet.

Magtanvendelse af hensyn til kommunekassen
Dit perspektiv er med andre ord sammenfattende, at kommunerne - og det vil jo sige samfundet - skal kunne fortage magtanvendelse, tvangsmedicinering og andre indgreb i borgerens selvbestemmelse for at opnå et lavere ressourceforbrug. I dine øjne behøver magtanvendelsen ikke at blive begrundet i hensynet til omsorgen for borgeren.

Magtanvendelse og medicinering kan ske af hensyn til kommunekassen - og så må det enkelte individs helt fundamentale menneskerettigheder vige. Længere fra et liberalt menneske- og samfundssyn kan man vel næsten ikke komme.

Jeg er stærkt bekymret over, at denne form for argumentation nu har fået fortalere blandt landets borgmestre. Det er en retorik, som er uværdig og kynisk - og debatten har meget direkte betydning for mennesker, der i forvejen er i en svær situation.

Det er ikke blevet ved debatten
Eksempelvis kommenterede en mor til en svært udviklingshæmmet datter på 15 år problematikken i en artikel på lev.dk med følgende udsagn: 'Jeg er dybt bekymret for hele handicapområdet, og jeg frygter den dag, jeg skal sende min datter hjemmefra og på institution med de besparelser og den holdning politikerne har.'

Mit ærinde er på ingen måde at begrænse din ytringsfrihed, men på mig virker det som et billigt trick, når du igen og igen forsøger at gøre diskussionen om besparelser på handicapområdet til et spørgsmål om at bekæmpe tabuer.

Der er - og har længe været - masser af debat om besparelser på handicapområdet. Og det er bestemt ikke blevet ved debatten. Tusindvis af mennesker med udviklingshæmning oplevede markante besparelser allerede i 2010: På bostøtte, på værkstederne og i aktivitets- og samværstilbud. Så drop det sludder med at der ikke må tales om - og gennemføres - besparelser på handicapområdet.

Med venlig hilsen

Landsformand Sytter Kristensen, Landsforeningen Evnesvages Vel

Foto: http://www.flickr.com/photos/andrearosephotography/with/4307643473/